Tre helikoptere og fregat sendt til skib i nød ud for Gilleleje

Et norsk skib er i nød ud 11 sømil ud for Gilleleje. Tre helikoptere og dansk fregat på vej til området.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Et norsk fragtskib er i nød ud for Gilleleje torsdag aften.

Tre besætningsmedlemmer er evakueret i redningsbåde, mens to stadig er om bord på skibet.

Det oplyser vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter Allan Mortensen.

- Skibet har meldt mayday, og besætningen har valgt at hoppe i redningsbådene. Vi har en dansk og to svenske helikoptere i området og den danske fregat Niels Juel på vej.

- Lige nu handler det om at få samlet besætningsmedlemmerne op i helikopterne, så de kan komme i sikkerhed, siger han.

Skibet har fået slagside og ligger skævt i vandet, hvilket har været årsag til at besætningen har været nødt til at forlade skibet.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne. De fem besætningsmedlemmer er alle nordmænd, oplyser vagthavende.

/ritzau/