Tre gange så mange får dansk statsborgerskab

Tre gange så mange udlændinge fik dansk statsborgerskab sidste år sammenlignet med 2015, viser en ny OECD rapport. Hver tiende indbygger i Danmark har i dag udenlandsk baggrund.

Antallet af udlændinge, der fik dansk statsborgerskab steg markant sidste år. I alt 15.000 immigranter fik ifølge tal fra Danmarks Statistik dansk statsborgerskab i 2016, hvilket er en tredobling sammenlignet med 2015.
Læs mere
Fold sammen

År for år bliver det stadig mere sandsynligt at stå i kø ved siden af en syrer eller en polak i supermarkedet eller at være i mødregruppe med en kvinde med tyrkisk baggrund. Med andre ord bliver Danmark i stigende grad et flerkulturelt samfund.

Det har vi nu også den økonomiske organisation OECD’s ord for. I sit netop offentliggjorte International Migration Outlook for 2017 analyserer OECD de globale migrationstendenser og dykker ned i den seneste udvikling i de enkelte medlemslande.

Rapporten fortæller blandt andet, at antallet af udlændinge, der fik dansk statsborgerskab steg markant sidste år. I alt 15.000 immigranter fik ifølge OECD dansk statsborgerskab i 2016, hvilket er en tredobling sammenlignet med 2015. Helt præcis steg antallet af nye statsborgerskab fra 4498 i 2015 til 15.028 i 2016 viser tal fra Danmarks Statistik.

De fleste nye danskere kom oprindeligt fra Irak, Afghanistan, Somalia og Tyrkiet, og vi skal tilbage til 2004 for at se et lignende højt antal personer, der har opnået dansk statsborgerskab.

Stigningen kommer på trods af, at et bredt politisk flertal i efteråret 2015 indgik en aftale om at stramme op på kravene til at blive dansk statsborger.

”Det er en gedigen opstramning i forhold til tildeling af statsborgerskab i Danmark. Man skal beherske det danske sprog. Man skal holde sig ude af kriminalitet, og man skal være selvforsørgende,” sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) den 5. oktober 2015 til Ritzau.

Men en måned forinden trådte en ny lov i kraft i Danmark, som ifølge OECD kan være årsag til den voldsomme stigning i antallet af nye danske statsborgerskaber. Ændringen af lov om dansk indfødsret, der trådte i kraft 1. september 2015, indførte nemlig ret til dobbelt statsborgerskab. Loven betød, at udlændinge ikke længere er tvunget til at opgive deres oprindelige statsborgerskab for at blive danske statsborgere.

Udover statsborgerskaber fokuserer OECD-rapporten i høj grad på de store grupper af mennesker, der migrerer rundt i verden. Rapporten slår fast, at immigrationen til Danmark faldt i 2016 for første gang siden 2009. Men tilflytningen blev på et relativt højt niveau.

”Antallet af immigranter i Danmark steg med seks procent i 2016. Den 1. januar 2017, var de (immigranterne, red.) 570.000, præcis ti procent af den samlede befolkning,” skriver OECD.

En immigrant er i OECD’s optik en person, der er født i udlandet med forældre, som hverken er danske statsborgere eller født i Danmark.

Polakker (39.000) er i dag den største gruppe af udenlandske borgere i Danmark. Syrere udgør nu den næststørste gruppe (34.000), og dernæst følger tyrkere (33.000).

Det er værd at bemærke, at syriske flygtninge og indvandrere kun var den 14. største gruppe i begyndelsen af 2015. Men efter de store flygtningestrømme de seneste år, er syrerne rykket op i statistikkerne.

Således havde de fleste immigranter, der kom til Danmark i både 2015 og 2016, syrisk baggrund. Dernæst fulgte personer med rumænsk og polsk baggrund.

Du kan fordybe dig i hele OECDs moppedreng af en rapport her.