Tre gange, hvor grundloven er blevet ignoreret

Det er ikke kun i Tibet-sagen, hvor grundlovssikrede rettigheder er blevet krænket. I anledning af grundlovsdag bringer vi her tre historiske eksempler på, at lovgivningsmagten har været på kant med eller handlet i strid med Grundloven.

Foto: Nils Meilvang. ARKIVFOTO af den originale Grundlov i Landstingssalen på Christiansborg
Læs mere
Fold sammen

1) Loven, der blev kendt ulovlig

Højesteret afgjorde i 1999, at ny lovbestemmelse i Tvind-loven vedtaget af Folketinget i 1996 var i strid med Grundloven. Det var den første danske dom i Grundlovens cirka 150-årige historie, der har tilsidesat en lovbestemmelse.
Sagen udsprang af, at Undervisningsministeriet ikke mente, at Tvind-skolerne levede op til forudsætningerne for at få støtte. I modstrid med almindelig judidisk praksis blev de 32 skoler, der skulle fra fratages støtte, nævnt direkte i lovteksten. Ifølge Højesterets dom gjorde lovgiver sig til dommer og fratog Tvind-skolerne mulighed for domstolsprøvelse. Folketinget havde dermed brudt Grundlovens paragraf 3 om tredeling af magten, og lovindgrebet var ugyldigt.

2) Administrerede efter en ny lov, der ikke var vedtaget endnu

I 2009 fremlagde den daværende VK-regering et forslag til en økonomisk hjælpe-pakke til erhvervslivet. Skatteministeriet med minister Kristian Jensen (V) i spidsen begyndte at administrere efter reglerne, selv de endnu ikke var vedtaget i Folketinget. Det er i modstrid med Grundlovens paragraf 22 om, at en lov først kan håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet og kundgjort. Udvalget for Forretningsorden udtalte »stærk kritik« af skatteministeren, der erkendte og beklagede fejlen.

3) Anholdt på grund af politisk overbevisning

I forbindelse med Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 krævede den tyske besættelsesmagt alle ledende danske kommunister arresteret og interneret. Den danske regering accepterede i samarbejdspolitikkens navn. Flere hundrede danske kommunister, herunder folketingsmedlem Martin Nielsen, blev arresteret og interneret af politiet i Horserød-lejren ved Helsingør. I august 1941 vedtog Rigsdagen »Kommunistloven«, der indebar et forbud mod kommunistiske foreninger og virksomheder. Loven gjaldt med tilbagevirkende kraft og havde til formål at lovliggøre interneringerne. Både interneringerne og dele af kommunistloven betragtes af flere kilder som grundlovsstridige, blandt andet fordi de anholdte ikke kom for en dommer på normal vis og ikke inden for 24 timer. Andre kilder lægger vægt på, at der var tale om en nødretssituation på grund af den tyske besættelsesmagt, og at kommunistloven blot var gået til grænsen eller ikke i strid med Grundloven.
150 kommunister blev i 1943 overført fra Horserød-lejren til en kz-lejr, hvor 21 døde.

Grundlovens fire ændringer

Kilder: Den Store Danske, Danmarkshistorien.dk, Altinget, DR m.fl.