Tre biler på Nørrebro i København blev ramt af skud

Nærbetjente rykker ud for at tale med borgere og skabe tryghed, oplyser Københavns Politi onsdag.

Arkivfoto. Tre biler blev sent tirsdag ramt af skud på Nørrobro i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiet forsøger at komme til bunds i en sag, hvor tre biler på Nørrebro i København sent tirsdag aften blev ramt af skud.

Bilerne holdt parkeret, og politiet antager, at det er tilfældigt, at netop disse biler blev ramt.

Det oplyser vagtchefen i Københavns Politi onsdag formiddag.

Beboere ringede ved 22.30-tiden, da de hørte skuddene blive affyret. Ingen er tilsyneladende kommet noget til.

Som opfølgning på episoden er betjente fra nærpolitiet onsdag til stede i området ved Prinsesse Charlottes Gade, oplyser politiet på Twitter.

Borgere i området opfordres til at henvende sig til betjentene, hvis de har oplysninger eller følger sig utrygge.

/ritzau/