Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tirsdag morgen og formiddag er flere tog mod København aflyst.
Sådan lyder meldingen fra DSB, efter to godsvogne mandag eftermiddag væltede ved Høje Taastrup Station. En 19-årig mand blev mast ihjel.
Ulykken har skabt forsinkelser og aflysninger på en række afgange til og fra hovedstaden både mandag og tirsdag. Det skyldes, at togene rev køreledninger med sig ned, og derfor er det fortsat kun to af de fire spor, som kan bruges.
»Myldretidstog« aflyses
Konkret er »myldretidstogene« mellem Nykøbing Falster og København og Kalundborg og København tirsdag morgen aflyst.
Desuden vil der kun køre et tog i timen mellem Ringsted og København og mellem Holbæk og København.
Også ICLyn 206 og 210 fra Odense og Aarhus H er aflyst.
DSB oplyser tirsdag morgen, at togdriften forventes at være normaliseret ved middagstid tirsdag, og selskabet opfordrer indtil da rejsende til at holde øje med ændringer via rejseplanen.dk.
19-årig døde på stedet
Ulykken skete, da to vogne på et godstog kørte af sporet under lav fart tæt ved stationen i Høje Taastrup mandag eftermiddag.
»Man arbejdede med et 400 meter langt godstog, som man trænede i at manøvrere, og så er der et eller andet, der går galt,« har vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Munck oplyst til Ritzau.
Den 19-årige mand arbejdede på rangerterrænet ved stationen, da ulykken skete. Han røg ind under den bagerste vogn, og døde på stedet.
Mandens pårørende er blevet underrettet.