Trafikdronningens sidste opsang til os

Jette Beckmann sluttede fredag sin karriere som nyskabende og bramfri trafikstemme. Nu ligger verden åben. Det bør vi lære af, mener hun.

DRs populære trafikvært Jette Beckmann havde sidste arbejdsdag fredag, hvor flere medier mødte op i DR-Byen og takkede af sammen med den populære stemme, som for en gangs skyld manglede ord. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jette Beckmann siger tingene, som de er. Og denne sidste fredag morgen i æteren er tingene – ja, mærkelige. Dobbelte.

»Fuck, det er mærkeligt, at jeg ikke skal det her mere,« siger hun overraskende følelsesladet til Berlingske, da mikrofonen er slukket. Da hun tænder den igen minuttet efter, hører hovedstadsområdets trafikanter og lyttere ude i stuerne Trafikdronningen nøgternt konstatere:

»Det kører rigtigt godt ude på vejene.«

Det er hendes sidste vagt i trafikstudiet på P4 Morgen i DR Byen. Når hun ikke er på, lister kolleger ind og giver et kram. Hendes 28-årige datter, Sasha, står også i studiet. Hun har kage med. Der er en halv time til, at Jette Beckmann har fri. Helt fri.

Hun har fået over 1.000 likes på et døgn på P4 Morgens Facebook-side, og på hendes fanside oprettet af sørgende lyttere siden torsdag, da det kom frem, at hun der har gjort trafikmeldinger til en journalistisk og ikke mindst sproglig genre slutter efter i 14 år at have guidet trafikanter af alle slags gennem myldretiden. Og efter 25 år i DRs tjeneste. Nu tager hun en fratrædelsesordning, der intet har med den nys overståede fyringsrunde på DR at gøre, forsikrer hun.

Til lytterne og Berlingske siger Jette Beckmann så nøgternt og insisterende, som det nu er muligt, når tårerne står i kø, og receptionsgæster venter med taler, vin og croissanter:

»Alting har sin tid. Man skal ikke bare slide på noget. Så bliver det grimt, og gråt og kedeligt. Andre mennesker skulle prøve at gøre ligesom mig. Ruske sig selv op og ikke være så afhængige af det økonomiske. Jeg kan ikke få efterløn og er ikke gammel nok til at gå på pension. Men jeg vælger livet. Jeg har mit gode helbred. Mine børn har tryglet mig om at holde op. De kan se, det tærer på mig. På mit temperament. Mit blodtryk. Børnene er guld for mig, så jeg har lyttet til dem.«

Generte lyskurver og kiggekøer

Jette Beckmann har været en personlighed i æteren og har sat sine spor. Trafik i radioen vil for fremtiden altid bære hendes navn. Det vil ord som Chokoladekrydset, burkabilister, morgenkys, generte lyskurver og kiggekøer også. Hun fik i 2010 DRs Sprogpris. Den tilfalder en, der har skilt sig ud med god stemme og et levende og varieret sprog »samt en overordnet sproglig musikalitet«, som det hedder.

Det sproglige talent viste sig allerede folkeskolen. Når Jette Beckmann havde skrevet en stil, fik hun høje karakterer, men læreren skrev for en sikkerheds skyld i marginen af stilehæftet: »For meget Jette-stil«. Hun skulle styre sit blomstrende personlige billedsprog.

Det var ikke med sin gode vilje, at Jette Beckmann blev Trafik-Jette. Efter at have lavet masser af journalistisk arbejde, opbygget DRs regionalradio i Næstved, lavet nyheder, været korrespondent, studievært og meget mere, kaldte en chef hende til sig, og gav hende et chok. »Du skal lave trafikradio og programmer om Øresundsregionen.«

»Det var to lorte i hånden,« som hun siger i dag. Hun gik journalistisk til værks. På kort tid opbyggede hun et trofast og dedikeret net af trafikrapportører og fik politiets og trafikselskabernes tillid. Som hun siger:

»Pludselig ville fodgængerne, cyklisterne og de blinde også være med.«

Resten er trafikradio-historie.

Hun kan også have temperament og kant. En færdselsbetjent har skrevet en mail til hende. Studieværten læser op. Jette Beckmann blev uforstående stoppet på en mørk landevej i Værløse i en politikontrol. Hun træder ud af bilen i høje hæle.

»Vi har julespritkontrol. Du har selv annonceret det i radioen i morges. Din ene lygte virker ikke,« siger betjenten. Herefter giver hun lygten et spark, så den igen lyser.

»Møgspand. Den har lige været på værksted.«

Glad og overvældet

Sympatimails og updates med forslag til cocktails opkaldt efter hende og grådkvalte farvelbeskeder på Twitter vælter ind på trafikassistentens skærme.

De spænder fra en lytters: NEEEEEEEEEEEEEEEEEEJJJJJJJJJJJ!!!!!!!! til TV- og radiovært Adam Duvå Halls:

»Jeg kan leve med, at Jason Orange forlader Take That. Men, at du stopper på P4, er sgu en bombe i mit liv.«

En kollega fortæller om en taxachauffør, der havde sagt:

»Hvis Jette Beckmann er blevet fyret, så lægger vi København øde.«

Jette Beckmann er overvældet og overskrider næsten, men kun næsten, sin grænse mellem privat og offentlig:

»Jeg er blevet rigtig glad af at tage denne her beslutning. Folk spørger, om jeg ikke vil savne det. Dér har jeg det sådan: Hvis man savner noget, så er man jo ikke færdig med det. Men det her er så overvældende. Det er en kæmpe boble inde i mig. Den boble suger jeg næring af fra nu og mange år frem. Det er mere værd end penge og alt muligt andet. For en gangs skyld mangler jeg ord.«

Efter sidste trafikmelding slukker hun mikrofonen og får, med tårer i øjnene, et kram af sin datter.

»Jeg tør ikke komme tættere på. Det er der ingen, der kan bruge til noget, men det kommer fra hjertet.«