Træneren fulgte ikke sit eget program

Fri's løbecoach, den legendariske løber Henrik Jørgensen, tog den med ro, da han i går gjorde en undtagelse og stillede op i FriLøbet. Det blev til en tredjeplads og en god oplevelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»God morgen, træner,« lød det fra en løber, da Henrik Jørgensen var på vej til Østerbro Stadion i går morges for at deltage i FriLøbet, og både før og efter fik Henrik Jørgensen flere kommentarer fra læsere, der har fulgt hans løbeskole i Berlingske Tidendes lørdagssektion Fri.

»Det er sjovt at opleve,« konstaterede Henrik Jørgensen, der er en af vor tids største danske løbere, blandt andet med en legendarisk sejr i London Marathon i 1988 og en række danske mesterskaber og rekorder på CVet. Men selv om han stadig løber sine daglige 15 kilometer hjemme på Bornholm, har han for længst lagt konkurrenceløbeskoene på hylden.

Undtagelsen
I går gjorde han en sjælden undtagelse og stillede op til løb, ikke som konkurrenceløber, men i sin egenskab af coach for Fri's læsere, som Henrik Jørgensen har guidet frem til FriLøbet gennem 16 ugers seriøs træning, der blandt andet har budt på intervaltræning for begynderne, de let øvede og de øvede.

Men når nu sandheden skal frem, så måtte Henrik Jørgensen i går hårdt presset indrømme, at han ikke selv har fulgt sit eget program.

»Jeg er først begyndt at træne intervaller de sidste uger,« sagde han med et stort grin, efter at han kom i mål som nummer tre i FriLøbet, i tiden 35.54, et stykke fra sin allerbedste tid på 27.57.98 på samme distance.

»Det er mange år siden, at jeg løb så hurtigt,« konstaterede Henrik Jørgensen, der havde sin hustru Mette og datteren Anna med som tilskuere i København. Han glædede sig over, at løbet gik godt, både for de øvrige deltagere og for ham selv:

»Jeg tog det roligt de første fem kilometer og derefter satte jeg fart på, så jeg løb den anden halvdel hurtigere end den første,« konstaterede han, lige da han kom i mål.

»Det var en god rute, og det var lækkert at løbe i København uden biler, det var helt perfekt.«