Danmark kan samfundsøkonomisk rentabelt leve op til EUs klimamål og samtidig gøre sig uafhængig af gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten. Det mener Klimakommissionen, der foreslår, at Danmark for fremtiden kører rundt på en cocktail af blæsevejr, affald, træpiller og omtanke.
Når gassen går af ballonen, oliesheikherne fedter med den sidste olie, og kullene lyses i band, skal biomasse ind i ovnene og gratis vind opfanges i de tusinde møllers land. For fremtiden skal massive investeringer i biomasse, vindkraft, energieffektiviseringer og elbiler grundlæggende gøre op med årtiers energiforsyning baseret på de fossile brændsler kul, olie og gas.
Det konkluderer Klimakommissionen efter næsten tre års arbejde med at analysere muligheden for at gennemføre en grøn energiomstilling økonomisk bæredygtigt. Kommissionen fastslår, at omstillingen kan lade sig gøre i løbet af de næste 40 år. Og at gevinsten for klimaet og forsyningssikkerheden oven i købet ikke kommer til at koste det hvide ud af vindmøllerne.
Større energiforbrug
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) peger på, at efterspørgslen på energi under alle omstændigheder stiger de kommende år.
»Vi er på vej ind i en ny energipolitisk tidsalder, hvor vi bliver flere og flere mennesker på jorden, som ønsker de samme velfærdsgoder, som vi har i Vesten. Samtidig ved vi, at presset på fossile brændsler virkelig kommer til at stige og på sigt kommer til at rinde ud. Det betyder, at vi går ind i en periode, hvor vi kommer til at bruge flere penge på energi. Og her vil jeg selvfølgelig hellere satse pengene på områder, hvor vi får noget ud af det. Jeg vil hellere investere i grøn teknologi og danske arbejdspladser frem for at sende pengene til Mellemøsten for nu at sætte det på spidsen,« siger Lykke Friis.
SFs energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, er glad for Klimakommissionens konklusion, fordi hun tror, at det kan bringe diskussionen ud af skyttegravene.
»Vi kan forhåbentlig bevæge os ud af den lidt dødssyge diskussion, hvor nogen regner på, at omstilling af energisektoren enten koster det samme eller giver et overskud, hvorefter regeringen skyder det ned og siger, at det ikke passer, og at det bliver for dyrt. Nu kan vi komme over til det punkt, hvor vi kan diskutere, hvad vi faktisk skal gøre,« siger hun.
Direktør i den grønne tænketank Concito Thomas Færgemann finder Kommissionens beregninger opløftende.
»De viser, at omstilling til grøn energi stort set ingenting koster - og det uanset om omverdenen vælger at være klimapolitisk ambitiøs eller ej. Pointen er, at der godt nok skal investeres meget mere end hidtil - til gengæld koster den enkelte kilowatttime nærmest ingenting, når først investeringen er foretaget,« siger Thomas Færgemann.
Nogle skal betale
Men direktør i energiproducenternes forening Lars Aagaard minder om, at nogle kommer til at betale undervejs, selvom omstillingen i sidste ende betaler sig samfundsøkonomisk.
»Det kan være virsomheder, der får deres konkurrenceevne forringet af afgifter på CO2, eller det kan blive elforbrugerne, der skal betale afgifterne og støtten til vedvarende energi i sidste ende, og så bliver det dem, der har dårligst råd, der bliver tabere,« siger Lars Aagaard.
Branchedirektør i Dansk Industri, Anders Stouge er enig med Lars Aagaard i, at konkurrenceudsatte virksomheder kan få det svært i omstillingsprocessen, men han ser også store muligheder i en grøn energirevolution.
»Jeg tror godt, det kan lade sig gøre, hvis vi tænker os godt om og sikrer en langsigtet indfasning af vedvarende energi. I så fald kan det også bringe danske virksomheder inden for energiteknologi et hestehoved foran konkurrenterne,« siger Anders Stouge.
Dansk Folkepartis energiordfører, Per Dalgaard, tror ikke et øjeblik på Klimakommissionens estimat om, at det stort set vil koste det samme at omstille til et fossilfrit samfund som at lade være. Han peger på, at der grundlæggende ikke er ret meget i denne verden, der er gratis.
»Hvis Klimakommissionen konkluderer det, så tvivler jeg meget på, at grundlaget er i orden,« siger Per Dalgaard.