Trådte Irma mest i jordbærrene med danskheds-vits - eller ved at fjerne skiltet igen?

En Irma-ansat kom med en slet skjult kommentar til indfødsretsprøven på et reklameskilt for jordbær. Skiltet gik i rundhyl på de sociale medier, inden det blev fjernet af Coop, som nu får skarp kritik for at være humorforladte og/eller knægte ytringsfriheden.

Carl Nielsen er født den 9. juni 1865.
Læs mere
Fold sammen

Klasse, Irma,« skrev EU-parlamentariker Jens Rohde, Rad., da han søndag lagde et billede ud på sin Facebook af et reklameskilt foran Irma Svanemøllen på Østerbrogade i København.

Teksten henviser selvfølgelig til indfødsretsprøven, der har været stærkt omdiskuteret den forløbne uge. Skiltet gik da også i omløb på sociale medier - mest til tonerne af begejstret ros til Irma:

Billedet er siden da kopieret mange gange, men alene Jens Rohdes oprindelige opslag er delt over 4.000 gange og har mere end 20.000 »likes«. Rosen var dog ikke udelt, og der var også kritiske røster.

Da Irma-ejer Coop blev opmærksom på skiltet, blev det fjernet per omgående trods den virale succes. I stedet rettes opmærksomheden nu mod Coop, der kritiseres for at være enten uden humor eller for at knægte ytringsfriheden - eller begge dele på én gang.

»Vi har 40.000 medarbejdere med 40.000 forskellige sikkert helt glimrende private holdninger. Vores kunder skal være sikre på, at når de ser et skilt fra Coop, er det Coop der kommunikerer, ikke en af de ansatte,« siger bemeldte informationsdirektør Jens Juul Nielsen til Berlingske.

»Det handler jo ikke om at vurdere den udtrykte holdning. Det gælder princippet om, at de ansatte ikke skal udtrykke deres private politiske holdninger,« siger Jens Juul Nielsen, der foreslår kritikerne det tankeeksperiment, at humoristisk reklameskilt i deres lokale Irma udtrykte det stik modsatte synspunkt: »Så ville de nok ikke bakke så kraftigt op«.

Rygterne om, at skilteteksten har ført til en fyring er dog overdrevne, og skilteskriveren er stadig ansat i Irma. Det fremgår ikke helt klart, om Coop har givet ham en formel advarsel, som kan få personaleretlige konsekvenser.

»Vi har sagt til ham, at det skal han ikke gøre igen,« er, hvad Jens Juul Nielsen vil sige i den sag.

Samtidig har alle Irma-ansatte fået en venlig påmindelse om, at butikkens skilte ikke må bruges til at udtrykke personlige holdninger.

Og nogle Facebook-brugere så i øvrigt en helt anden og måske større historie i jordbærskiltet: