Toyota-metode kan spare sygehuse milliarder

Det danske sundhedsvæsen kan hente op mod 15 mia. kr. om året med LEAN-metoder, vurderer tidligere dansk chef for svensk storsygehus. Regionsformand er positiv.

Bent Christensen, her med udsigt til Rigshospitalet, har i praksis prøvet at effektivisere arbejdsgangen på skånske sygehuse til gavn for både patienter og økonomien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

15 milliarder kroner.

Så meget kan danske sygehuse spare - og patienterne kan i tilgift få hurtigere behandling - hvis sundhedsvæsenet i stor skala begynder at gøre brug af en særlig produktionsmetode, som er udviklet på de japanske Toyota-fabrikker med det formål at producere biler i lyntempo.

Det vurderer den tidligere danske direktør for Skånes Universitetssjukhus Bent Christensen, der hentede 400 mio. sv. kroner ved at rationalisere arbejdsgangene på det svenske storsygehus efter inspiration fra den japanske metode, kaldet LEAN (trimmet, red.).

»I Skåne lå forbedringspotentialet i snit på 15 pct., og jeg ser intet til hinder for, at man kan opnå forbedringer i samme størrelsesorden i det danske sundhedsvæsen. Hvis topledelserne på sygehusene og regionsgårdene vil engagere sig 100 pct. i det, vil der kunne hentes op til 15 mia. danske kroner i rationaliseringsgevinster ud af det danske sundhedsvæsens samlede budget på godt 100 mia. kroner,« siger Bent Christensen.

Metoden går ud på at granske alle arbejdsgange, der indgår i et patientforløb, og skære alle de aktiviteter væk, som er overflødige og ikke har nogen værdi for patienten. Det kan være at droppe nogle henvisningsblanketter eller samle specialister på ét sted, så patienterne slipper for at blive sendt rundt mellem et hav af afdelinger og forskellige funktioner.

I Skåne lykkedes det f.eks. for hjerteafdelingen helt at fjerne ventetiderne til behandling for arytmi, efter at de havde været oppe på 14-16 måneder - uden at få tilført mere personale eller flere penge.

LEAN er ikke ukendt i det danske sundhedsvæsen. Men typisk er der tale om pilotprojekter, som gennemføres af ildsjæle på enkelte afdelinger, men i modsætning til i Sverige når det sjældent ud på hele sygehuset eller nabosygehusene.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er enig i, at der kan være et betydeligt potentiale ved i større målestok at gøre brug af de svenske og japanske erfaringer: »Øget brug af LEAN er helt klart en del af svaret på, hvordan vi får mere ud af pengene i en økonomisk krisetid, selv om 15 mia. kroner lyder som et voldsomt stort beløb,« siger han.