Touren på tv handler slet ikke om cykelløb

Jens Rebensdorff bylinefoto byline Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Jørgen Leth og Rolf Sørensen og Dennis Ritter kommenterer Tour de France.

Jeg forstår noget af det, de siger, og det mest basale kender jeg til. Det om den prikkede bjergtrøje og de indlagte spurter. Christopher Froome, der vist er født i Kenya og vandt sidste år. Der er bjergkonger, legendariske sprintere og selvopofrende vandbærere. Jeg kender to-tre rytteres spidskompetence og kan næsten sige Quick Step og Sky uden at lyde dum.

Men det er i virkeligheden ikke det, jeg tænder tv’et for at høre om. Det er alt det indimellem, der er interessant. Alt det jeg ikke forstår og ikke gider forstå, fordi det er et privilegium i en fakta- og vidensfikseret verden, at kunne stemple ud og være ligeglad med de nye regler for pointfordeling, by- og bjergnavne, taktikken i feltet eller strategien bag et optimistisk udbrud.

Hvis jeg vil, kan jeg godt tage mig sammen og forstå noget af det eller Google mig frem til det hele. Men så forsvinder magien.

Cykeleksperternes nørdede indforståethed er lindrende. Deres beroligende stemmer fortæller, at jeg er i gode hænder. Og hvis der sker noget uventet, fortæller de mig, at alt bliver okay alligevel.

Tour de France-eksperterne på TV 2 har vist, at viden også kan være underholdende. Viden har en form, i dette tilfælde rolige og engagerede stemmer til smukke billeder. Et parallelt spor af lækkerhedsekspertise, jeg kan stemple ind og ud af, som det passer mig.

Når de voksne snakker

Tour de France giver mig glæden ved at kunne læne mig tilbage og føle mig åben. I fire-fem timer, hvis jeg har tid, kan jeg for en gangs skyld føle mig fordomsfri og lille. Jeg kan være mentalt nøgen og modtagelig, som et barn, der hører de voksne pludre inde ved siden af. Hvornår er man lige det som voksen, bortset fra når de taler om japansk fiskeripolitik eller lettisk miljøkamp i Orientering på P1?

Jeg kender en, der har hævet barren for det tryghedsskabende Tour de France-nørderi til nye højder.

Han er udsendt af Jyllands-Posten for at dække Touren, og han kan sit cykel-pis. I denne uge begyndte han på Facebook at lave en top 10 over de fedeste trøjer fra 1980-2017. Selvfølgelig med historier om hvilket hold, der bar den i 1980erne, og hvilken nu udgået energidrik, trøjen reklamerer for. Fantastisk, at man kan gå op i den slags.

Eksempel:
En trøje til morgenkaffen? Det' da det vi ska'! Discount-møbelkæde møder amerikansk sukkervand, og sød musik opstår. Gatorade er nummer 4 på listen. Vi er i 1992.

Sådan bliver vidunderligt nørderi næsten til kunst.

Jeg får lyst til at putte mig tæt ind til manden bag trøjeopdateringerne, Lars B. Jørgensen, mens han fortæller vidende og voksent om cykeltrøjerne. Og det vil minde mig om dengang, jeg lå på bagsædet i forældrenes Morris Marina på vej fra Jylland og hørte dem snakke, mens jeg sov rævesøvn i håb om at blive båret ind i seng fra bilen.