Tosprogede elever ladt i stikken

Det danske skolesystem har været for dårligt til at løfte det faglige niveau blandt tosprogede elever, viser PISA-undersøgelsen. Vi skal lære af de gode eksempler, mener undervisningsministeren.

De danske skoler er for dårlige til at bibringe mange af de tosprogede elever de fornødne færdigheder i naturfag, matematik og læsning.

Påfaldende er det især, at andengenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end førstegenerationsindvandrere i naturfag, konkluderes det på baggrund af den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse.

”Der adskiller vi os meget fra en række andre lande, hvor man har formået at løfte anden-generationsindvandrere meget højere op,” sagde Torben Pilegaard Jensen fra Anvendt KommunalForskning (AKF) ved præsentationen af undersøgelsen.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) hæfter sig også ved, at der stadig er problemer med at bryde den sociale arv, ligesom en del elever med indvandrer-baggrund stadig har svært ved at følge med i bl.a. naturfag, selv om det er blevet en smule bedre siden den seneste PISA-undersøgelse i 2003.

Han mener, at skolerne skal blive bedre til at lære af de ”gode eksempler”, f.eks. bestemte skoler i Ishøj og i København, hvor det rent faktisk er lykkedes at hæve niveauet.

”En medvirkende årsag til problemerne kan være, at skolerne får børn fra hjem uden bøger og aviser, og som har svært ved at afkode den danske skole. Den fremstår utydelig for dem, og derfor handler det bl.a. om at udvise større tydelighed omkring f.eks. de krav, der stilles til eleverne,” siger Bertel Haarder.

Professor og formand for det danske PISA-konsortium Niels Egelund mener, at det danske skolesystem alt for sent fik øje på de problemer, som opstod, da et stærkt stigende antal tosprogede elever kom ind på skolerne i løbet af 1990erne.

”Det er faktisk PISA-undersøgelserne, der har været med til at sætte fokus på det, og som har ført til, at vi er begyndt at stille krav frem for at reagere med medlidenhed overfor eleverne,” siger han.