Topøkonomer: Skatteplan gambler med økonomien

Regeringens skatteplan spiller hasard med økonomien, mener eksperter, der også hævder, at planen er underfinansieret. Finansministeren erkender, at afledte effekter skal betale skattelettelsen.

Regeringen gambler med stabiliteten i dansk økonomi, når de på toppen af en højkonjunktur både vil sætte skatterne ned og øge det offentlige forbrug på markant vis.

Det fastslår landets føren­de økonomer med overvismand og professor ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, i spidsen

»Ud over lavere skatter er der så også lagt op til, at de offentlige udgifter skal stige relativt kraftigt fremover. Det er dårligt timet. Skattepakken i sig selv udgør en stimulans, og lægges væksten i de offentlige udgifter oven i, er der tale om en lempelse af finanspolitikken, som kommer mens aktiviteten i dansk økonomi er meget høj. Det øger risikoen for en overophedning og er at gamble med stabiliteten i dansk økonomi,« siger Peter Birch Sørensen.

Ikke fuldt finansieret
Professor Torben M. Andersen, der er tidligere formand for Velfærdskommissionen, peger på, at skatteplanen ikke er fuldt finansieret. Samlet mangler der finansiering for 1,2 mia. kr., påpeger han.

»Man løber en risiko for at overophede økonomien. Måske vil lavere skatter øge udbuddet af arbejdskraft og give dynamiske effekter. Men det er først noget, vi ser på længere sigt. Regningen for de lavere skatter skal betales fra dag ét,« siger Torben M. Andersen.

Og den regning mener professoren ikke, at energiafgifterne betaler. I de første år efter skatteplanen er trådt i kraft, kan de forhøjede energiafgifter nemlig ikke tilnærmelsesvis betale for skattelettelsen.

»Skatteplanen må nødvendigvis være underfinansieret i starten, fordi energiafgifterne samler sig sammen over årene,« siger Torben M. Andersen.

Ministeren fastholder
Også direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, mener,at der reelt er tale om ufinansierede skattelettelser.

Alligevel fastholder finansminister Thor Pedersen (V), at skattelettelserne er fuldt finansieret. Regeringen peger især på, at en stigning i energiafgifterne betaler skattenedsættelsen.

»Det indgår også, at skattelettelsen giver et afkast i form af moms og andre afgifter, som bidrager til finansieringen. Altså de afledte virkninger af skattelettelsen,« siger Thor Pedersen.

Dynamiske effekter?

»Ja, eller direkte afledte effekter af de penge, der omsættes.«

Er det ikke det, man kalder dynamiske effekter?

»Du kan kalde det effekter i hvert fald,« lyder det fra finansministeren.

Regeringen venter, at de lavere skatter på arbejde vil øge udbuddet af arbejdskraft med et sted mellem 8.000 og 10.000 personer.

Det anser de økonomiske vismænd for at være et realistisk bud. Men de peger på, at man kunne have fået en større effekt, hvis alle pengene var blevet brugt på at lempe skatten på høje indkomster og ikke på det mere brede jobfradrag, som alle med arbejde får glæde af.

»Men lettelser på høje indkomster har så nogle uheldige fordelingsmæssige konsekvenser, som man ikke har ønsket,« siger overvismand Peter Birch Sørensen.