Topdiplomater skulle presse folkevalgt til ikke at trykke hånd med Dalai Lama

Ukendte e-mail giver et opsigtsvækkende indblik i, hvordan embedsmænd i Udenrigsministeriet ville bruge en række kneb – overtalelse, pres eller en sygemelding – for at undgå, at et medlem af Folketinget mødtes med blandt andre Dalai Lama. Også daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) skulle bruges til at banke demokratiivrige radikale på plads. Kommunikationen giver et enestående indblik i Danmarks bestræbelser på at undgå at fornærme Kina.

En farlig mand at møde. Dalai Lama, Tibets åndelige leder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Diptendu Dutta/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere fremtrædende embedsmænd i Udenrigsministeriet – der i dag bestrider afgørende poster i dansk og internationalt diplomati – har været involveret i forsøg på at presse et medlem af Folketinget til at undgå at mødes med personer, der kæmper for et frit Tibet.

Det fremgår af en række ukendte dokumenter, der er præsenteret for den særlige Tibetkommissionen, der undersøger politiets ulovlige indgreb mod Tibet-aktivister siden 1995.

Det står allerede i dag klart, at den såkaldte Tibetsag ikke mere kan begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt åbenbart overivrige betjente og mellemledere i Københavns Politi fjernede demonstranter fra kinesernes åsyn og tog flag og bannere fra dem; dokumenter til og afhøringer i kommissionen har de seneste måneder blotlagt, at Udenrigsministeriet selv – omfanget og dybden er fortsat ikke fuldt beskrevet – har ønsket til at få flyttet Kina-kritiske demonstranter, så de ikke generede sarte kinesiske øjne. Nu viser nye dokumenter så også, at topfolk i ministeriet direkte har stået bag forsøg på at overtale medlemmer af Folketinget til ikke at mødes med fremtrædende eksiltibetanere.

Topfolk stod bag

Af dokumenter, kommissionen har fået udleveret, fremgår det, at én af Udenrigsministeriets topfolk, daværende direktør for udenrigspolitik Kim Jørgensen, der i dag er kabinetschef for EU-kommissær Margrethe Vestager, i 2014 to gange ringede til den daværende formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, socialdemokraten Mette Gjerskov, for at overtale hende til ikke –  som det ellers var planlagt – at mødes med den amerikanske statsborger Lobsang Sangay, der var premierminister i den tibetanske eksilregering.

I stedet skulle hun melde afbud, idet kineserne ikke brød sig om, at fremtrædende danske politikere – ved at mødes med repræsentanter fra Tibet – kunne efterlade det indtryk, at Danmark mente, at Tibet var et rigtigt land og ikke bare en del af Kina.

Udenrigsministeriets daværende departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen, her fotograferet under et møde i FNs Sikkerhedsråd. Vestergaard Knudsens ærlige og direkte e-mail – underskrevet »U« – er nu en del af Tibetundersøgelsen. Det fremgår tydeligt, at »U« var irriteret over, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i 2015 ikke evnede at forhindre, at socialdemokraten Mette Gjerskov mødtes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, når nu »hans« minister, den radikale Martin Lidegaard, angiveligt var sat til at banke radikale på plads, der muligvis også skulle møde lamaen. Ulrik Vestergaard Knudsen bestrider i dag en høj stilling i OECD. Fold sammen
Læs mere

Af en e-mail, der blev sendt i kopi til blandt andre den daværende departementschef i Udenrigsministeriet, nuværende vicegeneralsekretær i OECD i Paris Ulrik Vestergaard Knudsen, anførte direktør Kim Jørgensen direkte, at han i 2014 »to gange« måtte ringe til Mette Gjerskov, »hvilket førte til, at hun 'lagde sig syg'« –  »lagde sig syg« er skrevet i anførselstegn. Også Kristina Miskowiak Beckvard fra Udenrigsministeriet, der i dag er ambassadør i Estland, ville sørge for, at Gjerskov ikke deltog i mødet. Hun mente, at Gjerskov skulle ønskes »god bedring, men først fra i morgen«, så hun ikke deltog i mødet med Lobsang:

Der er, skrev hun, »ingen grund til at haste til København« for at mødes med Lobsang Sangay, når Gjerskov åbenbart ikke var helt rask, skrev Kristina Miskowiak Beckvard 20. maj 2014, på dagen for besøget.

Daværende direktør Kim Jørgensen bekræfter, at han ringede til Mette Gjerskov, men afviser at han bad hende lave en »falsk« sygemelding:

»Det er rigtigt, at jeg ringede til Mette Gjerskov – om det er én eller to gange, det husker jeg ikke – og rådgav hende til ikke at tage mødet med Lobsang. Hun meddelte så senere, på sms eller mail, at hun meldte sig syg, og derfor ikke kunne mødes med ham. Jeg har ikke bedt hende melde sig syg, men jeg rådgav hende om ikke at deltage i mødet.«

Aflyst alligevel? Måske

Mødet mellem Mette Gjerskov og Lobsang Sangay blev aldrig gennemført, og Mette Gjerskov var syg og havde spist Panodiler dagen forinden, forklarede hun i torsdags i kommissionen. Hun kunne heller ikke huske, at direktør Kim Jørgensen fra Udenrigsministeriet havde ringet to gange for at få hende til at opgive mødet; ringet havde til gengæld daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) særlige rådgiver, Thomas Juul-Dam, der ville »lægge pres på« for at få hende til at opgive mødet. Juul-Dam har i dag ingen kommentarer, meddeler han.

»Tag flaget fra dem, kom …« Politiets legendariske radiokommunikation under den kinesiske præsidents besøg i 2012 skriver sig ind i danmarkshistorien. Tibetkommissionen nåede i 2017 frem til, at ingen embedsmænd eller ministre, noget sted, direkte havde givet denne ulovlige ordre, men den hektiske stemning – »kineserne vil ikke tabe ansigt, kineserne vil ikke tabe ansigt« – havde spredt sig ned gennem systemet. Nye oplysninger giver dog indtryk af, at Udenrigsministeriet spillede en større rolle og direkte medvirkede til at sørge for, at kineserne ikke så Tibet-aktivister i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Conrad-Petersen.

»Jeg var syg og havde meldt afbud til flere andre møder samme morgen. Men spørger du mig: 'Mette, havde du deltaget, hvis ikke du var syg, eller ville du have meldt afbud, som du blev bedt om?' Mit svar er det ærlige: Jeg ved det ikke. Jeg mødtes dog med ham senere,« siger Mette Gjerskov i dag.

Så kom også lamaen

Året efter var den gal igen, og denne gang var Mette Gjerskov hverken syg eller »syg«, men fast besluttet på sammen med andre medlemmer af Folketinget at møde en endnu større »fjende« af Kina; selveste Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama, som i februar 2015 skulle besøge København.

Udsigten til, at Gjerskov ville møde lamaen, satte fuld tryk på e-mail-udvekslingen mellem topfolkene i dansk diplomati, alt sammen med ét eneste formål: At få Mette Gjerskov presset eller overtalt til at aflyse. Igen. En opgave, som skulle overlades til Statsministeriet, der blev ledet af Gjerskovs partifælle Helle Thorning-Schmidt.

»STM (Statsministeriet, red.) burde kraftigt fraråde,« skrev Kim Jørgensen, direktør i Udenrigsministeriet, til blandt andre departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen 10. februar 2015 klokken 11.16, blot 17 minutter efter at en kollega i ministeriet havde informeret om, at Gjerskov agtede at mødes med Dalai Lama.

Denne mand vil du ikke møde, Mette Gjerskov – en direktør i Udenrigsministeriet hævder, at han to gange havde fat i Mette Gjerskov (S), medlem af Folketinget, for at få hende til at melde sig syg, så hun ikke kunne mødes med Tibets eksilpræsident, Lobsang Sangay, i 2014, da han besøgte København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Kina var allerede rasende og havde telefonisk meddelt Udenrigspolitisk Nævn, at man fandt mødet mellem Gjerskov og Dalai Lama »chokerende«, også over for Udenrigsministeriet selv protesterede kineserne, og straks gik diplomatiet i sving. Blot seks minutter senere – klokken 11.22 – blev det meddelt, at sagen ville blive »vendt med Lars« – formentlig Lars Gert Lose, nu departementschef i Udenrigsministeriet, dengang udenrigspolitisk rådgiver i Statsministeriet – men udsigterne til en løsning var dårlige, lød det:

»Umiddelbart er holdningen i STM, at STMen (statsminister Helle Thorning-Schmidt, red.) er eneste, som kan tale med Gjerskov – og det er for 'risikabelt',« hvilket udløste følgende reaktion fra direktør Kim Jørgensen:

»Er virkelig noget rod. Venlig hilsen Kim.«

Gjerskov var – og er – ikke kendt for at være en type, der let lader sig bosse på plads, og det kan ifølge kilder være forklaringen på, at det blev opgivet at tale hende til rette.

»Nogen« fik dog talt med Gjerskov. Blot et par timer senere blev det meddelt, at »der har været talt med Gjerskov. Det ændrer ikke på hendes deltagelse« i mødet med Dalai Lama. En melding, der ikke blev modtaget med glæde af departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen, der havde ønsket svar på, hvordan det gik med at få Gjerskov »overtalt« til at melde afbud, fremgik det af e-mail, der er fremlagt i Tibetkommissionen.

Glad og stolt. Mette Gjerskov møder Dalai Lama. Februar 2015. Topfolk i både Statsministeriet og Udenrigsministeriet havde ønsket, at der aldrig havde været en selfie at tage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mette Gjerskov.

»Intet nyt fra stm'ets bestræbelser i forhold til Gjerskov? Mvh U«, lød det i en e-mail fra departementschefen, som derpå modtog meldingen om, at hun stod fast, og hertil svarede han:

»Interessant, at de ikke kan styre deres, men forventer, at R kan …«

»U« var ret irriteret

»De« var en henvisning til, at Socialdemokratiet og partiets formand, statsministeren, åbenbart ikke kunne tale S-medlemmet Gjerskov til rette, men i stedet forventede at »R« – den radikale udenrigsminister Martin Lidegaard – tilsvarende skulle kunne tøjle radikale partifæller. Og udtrykker dertil generel træthed over, at embedsmænd blev sat til at tale politikere til rette.

Lidegaards rolle i sagen er endnu ikke velbelyst, udover at det står klart, at han i et eller andet omfang var orienteret om bestræbelserne på at få »overtalt« Gjerskov til at melde afbud, og dertil ved en anden lejlighed af Statsministeriet var blevet bedt om at tale egne radikale partifæller til rette. Muligvis i håb om at undgå, at de lod sig se med Tibets åndelige leder.

Ulrik Vestergaard Knudsen, tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, virkede irriteret over, at embedsmænd blev »sat til« at tale politikere til rette. Statsministeriet ville have daværende udenrigsminister Martin Lidegaard til at kontakte radikale medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, der overvejede at modtage Dalai Lama, men statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) veg tilbage fra selv at tale S-medlemmet Mette Gjerskov fra at møde Dalai Lama, selvom hun som formand for Udenrigspolitisk Nævn »er meget mere højprofileret, så den må de så selv tage på sig«. Embedsmænd fik dermed de opgaver, politikerne ikke selv brød sig om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Zøllner Olesen/Ritzau Scanpix.

Af en e-mail sendt fra daværende departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen til direktør Kim Jørgensen 10. februar 2015 fremgår det, at Vestergaard var irriteret over, at den radikale udenrigsminister Martin Lidegaard var blevet bedt om at kontakte radikale medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation. Formentlig – men det står ikke helt klart – for at undgå, at de skulle mødes med Dalai Lama, men at Statsministeriet tilsvarende ikke evnede eller turde tale med store bogstaver over for socialdemokraten Gjerskov.

Statsministeriet »holder sig ikke tilbage …« skrev Ulrik Vestergaard Knudsen til direktør Kim Jørgensen 10. februar 2015, » … med at bede UMen (udenrigsminister Martin Lidegaard, red.) om at kontakte radikale medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, når de ikke stemmer korrekt i forhold til Dalai Lama. UPN-formanden (formand for Udenrigspolitisk Nævn, Mette Gjerskov, red.) er jo meget mere højprofileret, så den må de så selv tage på sig …. Mvh Ulrik.«

Udenrigsminister Martin Lidegaard (februar 2014 - juni 2015) skulle angiveligt være sat til at banke radikale medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation på plads, så de »stemte rigtigt«, formentlig i forhold til at modtage Dalai Lama. Det skete dog aldrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Arkiv.

Baggrunden var, at Københavns Borgerrepræsentation ville invitere Dalai Lama til at besøge rådhuset. Et besøg, der aldrig blev gennemført, formentlig fordi Dalai Lama ikke havde plads i kalenderen.

Berlingske har talt med flere medlemmer af den daværende radikale gruppe på Københavns Rådhus. Ingen af dem har modtaget en opringning fra daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der heller ikke selv husker hverken at være blevet bedt om at sætte de radikale byrødder på plads endsige mener at have gjort det.

Mette Gjerskov siger i dag, at hun er overrasket over, at hendes møder »udløste så stor interesse på så højt niveau og med en sådan intensitet«, men at hun »godt kan forstå, at Udenrigsministeriets opgave er at sikre et godt forhold til fremmede magter«.

»Men jeg vil også gerne selv have lov at bestemme, hvem jeg møder i min egenskab af medlem af Folketinget,« siger hun.

Anders Højmark Andersen, formand for Støttekomiteen for Tibet, siger om de nye oplysninger:

»Det er helt uhørt i et demokrati som Danmark, at embedsmænd, der jo repræsenterer den udøvende magt, blander sig i, hvem repræsentanter for den lovgivende magt mødes med. Udenrigsminister Jeppe Kofod sagde den 30. januar, at 'danske parlamentarikere skal naturligvis kunne mødes med hvem, de vil, uden frygt for repressalier. Den ret står regeringen fuldstændig værn om'. Den udtalelse har Udenrigsministeriet selv modbevist ganske eftertrykkeligt.«

»Som almindelig borger i Danmark kan man kun blive forarget over, hvem de involverede topembedsmænd i Udenrigsministeriet bilder sig ind, at de arbejder for. For mig virker det mere, som om de varetager de kinesiske diktatorers interesser end danskernes. De skiftende danske regeringer har konsekvent solgt ud af de danske kerneværdier for at beskytte Kinas,« siger Anders Højmark Andersen.

Skyer over Asiatisk Plads

De nye oplysninger er blot de seneste i rækken, der kaster et dunkelt lys over Udenrigsministeriets rolle i hele Tibet-affæren. Da Tibetkommissionen i 2017 kom med sin første beretning – kommissionens arbejde blev siden genoptaget, da ikke alle oplysninger var kommet frem – slap ministeriet for kritik. Den smule ansvar og kritik, der blev uddelt, endte hos Københavns Politi og især to mellemledere i politiet, der i 2012 havde medvirket til, at der blev taget flag fra fredelige demonstranter.

Billedet er nu anderledes, fremgår det af nyopdukkede e-mail, der direkte efterlader det indtryk, at Udenrigsministeriet selv har ønsket eller presset på for indgreb over for lovlige demonstrationer.

Tre dage før den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012 skrev daværende direktør i ministeriet Claus Grube, at »der er ingen tvivl om, at det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet – og en prøvelse for os alle. Håber meget, I kan bibringe især PET (Politiets Efterretningstjeneste, red.) og Reimann (politidirektør Johan Reimann, red.) fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab!«

»Ansigtstab« var ministeriets kodeord for, at kineserne ikke ville fornærmes eller overhovedet se demonstranter, flag eller bannere. Også to e-mail fra 2014, sendt fra ministeriets protokolchef Annette Lassen til en kollega i ministeriet, giver indtryk af, at ministeriet stod bag eller var indblandet i at holde Tibetaktivister afskærmet under et kinesisk statsbesøg.

»Fantastisk arrangement med den turistbus foran kulturhuset ved afgang, som jeg dog antager var et lykkeligt tilfælde og ikke et led i jeres nøje koreograferede program« – efterfulgt af en en smiley – og i en e-mail til en anden kollega:

»Det var meget 'handy' med bussen, som 'kom til' at dække for Free Tibet-demoen.«

Og mest alvorligt, en e-mail-tråd, der for kort tid siden dukkede op på et magnetbånd, der skulle smides ud.

En medarbejder i Udenrigsministeriet var utilfreds med, at politiet havde givet demonstranter fra Falun Gong-bevægelsen tilladelse til at demonstrere lige uden for Bella Center, hvor klimatopmødet i 2009 fandt sted, og han skrev derfor til sin chef, centerchef Sus Elbæk:

»Det er meget centralt og bestemt ikke noget, vi er vilde med,« hvorpå hun svarede:

»Fint … men vi plejer at aftale med politiet, at FG (Falun Gong, red.) og tibetanerne står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at korteger altid kører en anden vej, eller at demonstrationer flyttes.«