Topchef for milliardvirksomhed er anklaget for seksuel chikane

Dagens overblik: Berlingske giver dig her et overblik over dagens vigtigste historier, som denne onsdag indeholder et nyt politisk udspil fra Enhedslisten og en historie om en topchefs seksuelle krænkelser.

Arkivbilleder - sexchikane Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen kære læser. Berlingske giver dig her et overblik over dagens vigtigste nyheder. Har du en kop kaffe i hånden? Så lad os se at komme i gang.

Hvis du er mere til at lytte end at læse, kan du sætte Berlingskes Morgenpost på højttalerne:

Følg Morgenposten på mobil

MBZ – en ny magtfaktor i Mellemøsten

Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Carolina Kamil, kan i dag fortælle historien om en sheik, der har travlt med at gøre sit land til en stormagt.

Helt konkret: kronprinsen af Ørkenstaten Abu Dhabi og de facto leder af de Forenede Arabiske Emirater. Hans navn – Mohammed bin Zayd Al Nahayn, men i medierne går han under initialerne MBZ.

Abu Dhabis kronprins giver sjældent interview, taler næsten aldrig og optræder sjældent på billeder. Alligevel er han måske en af regionens mest magtfulde mænd.

Med kolde kontanter forsøger han at gøre sit land til en stormagt. Og ikke bare i sin egen region. Han tænker større end det.

Du kan læse hele historien om Abu Dhabis kronprins her.

En ny plan skal presse Mette Frederiksen

Denne onsdag fremlægger Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, et nyt politisk udspil. Et udspil, som har til opgave at gøre to ting: Skabe et mere »retfærdigt« samfund og skaffe flere penge til klima og velfærd.

Ifølge Mai Villadsen er udspillet det største af sin art i mange år og vil være udgangspunktet for hendes centrale forhandlingskrav i de nuværende reformforhandlinger med regeringen.

Konkret foreslår Enhedslisten en millionærskat, som skal sørge for, at de rigeste danskere betaler mere til den fælles kasse.

Men det nye udspil skal samtidig lægge pres på statsministeren. Og få hende til at tage et vigtigt valg.

Hvad det er for et vigtigt valg, Enhedslisten vil presse statsministeren til, kan du få svar på i Berlingskes artikel her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Aktier: Skal du købe eller sælge nu?

I mandags sendte den kriseramte kinesiske ejendomsgigant Evergrande det globale aktiemarked ud på en større rutsjebanetur. Af den ubehagelige slags.

I Både USA og Europa havde de store børser deres dårligste handelsdag i mange måneder, mens det stod endnu værre til i Hong Kongs Hang Seng-indeks.

Det har fået Berlingskes finansjournalist Sara Sjølin til at spørge 12 storinvestorer og aktieeksperter i Danmark og udlandet, om det nu er tid til at købe eller sælge sine aktier.

De kommer med blandede bud.

Og dem kan du læse i denne artikel.

Forældre kan ikke passe deres syge børn

Vores kollegaer på Politiken kan fortælle, at pressede forældre ikke kan passe deres syge børn, til de er raske. Det har den konsekvens, at børnene bliver afleveret i daginstitutionerne, selvom de stadig er syge.

I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Epinon har foretaget for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), betegnes tallene som lamslående.

Otte ud af ti af forældrene oplever, at de kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at passe deres syge børn.

»Man kan igen opleve, at pressede forældre afleverer småsyge og decideret syge børn. Og det på et tidspunkt, hvor mange kommuner af sparehensyn dropper den ekstra rengøring og hygiejne, der har været prioriteret under pandemien«, siger BUPLs formand, Elisa Rimpler, til Politiken.

I dag har forældrene kun ret til en eller to hjemmedage med deres syge barn. Det er problematisk på flere måder, lyder det.

Læs hele artiklen her.

Topchef for milliardvirksomhed er anklaget for seksuel chikane

På forsiden af dagens Jyllands-Posten bringes historien om topchefen i Danbred, Thomas Muurmann Henriksen. Ifølge en intern undersøgelse har Thomas Muurmann Henriksen opført sig krænkende over for flere kvindelige ansatte.

Danbred er et avlsselskab, som brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ejer godt halvdelen af. Virksomheden omsatte sidste år for 1,2 milliarder kroner

På trods af anklagerne bakker bestyrelsen stadig op om direktøren. Også selvom Thomas Muurmann Henriksens interesse for de kvindelige kollegaer angiveligt har været kendt i flere år.

Historien er ikke udgivet digitalt endnu, men kan læses på forsiden af dagens Jyllands-Posten eller i deres E-avis.

I dag er det årets 265. dag

På denne onsdag den 22. september er der præcis 100 dage til, at året er omme

Det sker i dag

Indland: Christiania markerer 50 års jubilæum.

I dag er det præcis 50 år siden, at fristaden Christiania blev grundlagt. Det markeres med Christiania Freetown Festival indtil 26. september, hvor man både kan opleve koncerter, mad, kunst og festtaler.

Krim: Sagen mod en 24-årig mand tiltalt for forsøg på terror fortsætter.

Retten på Frederiksberg fortsætter i dag sagen, hvor en 24-årig mand er tiltalt for forsøg på terrorisme. Konkret er han tiltalt for at have købt skydevåben og patroner til brug for en eller flere terrorhandlinger.

Så slutter vi endelig af med et overblik over dagens coronatal:

Rigtig god onsdag!