Topchef er nyt vidne i jægerbogsagen

Forsvarer for tiltalt officer i jægerbogsagen er rasende over, at departementschef Lars Findsen optræder som vidne i landsretten.

Forsvarsministeriet departementschef, Lars Findsen, er blevet indkaldt som vidne i jægerbogssagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Departementschefen i Forsvarsministeriet skal vidne i anden akt af straffesagen om den falske arabiske oversættelse af bogen om jægerkorpset.

Det er forsvarets auditører, der har besluttet at indkalde Lars Findsen, skriver politiken.dk.

I september frifandt Københavns Byret de to tiltalte officerer i Forsvarskommandoen, kommunikationschef Lars Sønderskov og it-chef Jesper Britze.

Ganske vist havde de løjet over for deres chefer, men det var ikke grov pligtforsømmelse, fastslog byretten.

De var dog ikke tiltalt for at have fabrikeret oversættelsen og for at have videresendt den.

Auditørerne hævder dog fortsat, at løgnene er strafbare, og frifindelsen er derfor anket til landsretten.

Forsvarer: Han vil kaste skygger på min klient

Undervejs i sagen har den ene forsvarer, Torben Koch, affyret den ene verbale salve efter den anden mod departementschefen, der i sin tid fortalte daværende forsvarsminister Søren Gade (V) om den arabiske oversættelse, som senere viste sig at være falsk.

Historien blev over for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn brugt som bevis for, hvor farlig Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" var.

Advokat Torben Koch protesterer ifølge politiken.dk mod det nye vidne.

- For mig at se ser det ud som om, at Findsen nu skal bruge rettens tid på at frifinde sig selv for på den måde at kaste skygger over på min klient, siger Koch.

/ritzau/