Tomme huse fra Udkantsdanmark genopstår som nye boliger i Ørestad

Op mod 60.000 huse står tomme som konsekvens af affolkningen af Danmarks yderområder. Et dansk arkitektfirma ser »et kæmpe potentiale« i at genanvende de forladte huse til nybyggeri.

bmr
En illustration viser, hvordan byggeriet »Upcycle Studios« i det nye kvarter Ørestad Syd kommer til at se ud, når det står færdigt. Boligen genanvender i stor stil materialer fra gamle bygninger, den genanvender regnvand og så er den endda også energineutral, da den selv producerer solenergi på taget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lendager Arkitekter

Rundt om i Danmark står flere tusindvis af tomme boliger og forfalder, fordi de er blevet forladt i takt med, at befolkningen i yderområderne har søgt mod de større byer.

De tomme huse udgør både en stor gene for de lokale og en stor udgift for staten, når de skal rives ned. Nu har et dansk arkitektfirma dog fundet en unik løsning på problemet. Når de tomme huse rives ned, sendes materialerne til København, hvor de skal genanvendes til at opføre nye boliger i Ørestad.

Her bygges der en række bæredygtige rækkehuse og byhuse under navnene »Ressourcerækkerne« og »Upcycle Studios« ud af oparbejdede materialer. De gamle termoruder suppleres af kasserede ruder fra renovation af almene boligbyggerier, og svejses sammen til moderne vinduespartier. Træværket i køkkener, gulve, vægge og facader stammer fra de materialer, Dinesen Gulve kasserer som affald til forbrænding.

»Det er jo et super eksklusivt produkt, men som alle andre producenter har man et spild. Det spild har vi fået lov til at bearbejde i samarbejde med Dinesen,« forklarer Anders Lendager entusiastisk.

Han er arkitekt og direktør i Lendager Group, som samarbejder med Arkitektgruppen og NREP om at føre ideen om de bæredygtige huse ud i livet.

Urbane miner

I en rapport fra maj 2017 anslår KORA, at andelen af tomme huse over de seneste 15 år i gennemsnit er vokset med 50 procent i landsogne langt væk fra de større byer. Samtidig skønner rapportens forfattere, at mellem 10.000 og 22.000 af landets forladte huse er så medtagne, at de er nedrivningsparate.

Værst står det til i Nordvestjylland, Lolland-Falster og på landets øer. Ifølge KORAs opgørelse står hvert fjerde hus i Langeland Kommune tomt, og hvert ottende er nedrivningsparat. Kommunens borgmester Bjarne Nielsen (V) mener, at KORA overdriver i deres rapport, men erkender, at de mange tomme huse udgør et problem for kommunen:

»Det er jo ikke noget kønt syn, at have sådan nogle stående, og det gør ikke noget godt indtryk på folk, der overvejer at flytter herover, hvis der står huse og forfalder lige ud til en stor landevej. Derfor har vi forsøgt at få dem solgt som sommerhuse eller få dem revet ned,« siger han.

Ifølge Anders Lendager repræsenterer de op mod 60.000 forladte huse i Danmark en uudnyttet ressource.

»Vi kan jo se, at vi snart begynder at mangle utroligt mange typer materialer, fordi vi simpelthen bruger dem op. Hvis man ser de huse og mindre byer, der er blevet forladte, som urbane miner, altså steder hvor man kan høste materialerne, så er der et kæmpe potentiale,« siger Anders Lendager.

Det er en dyr fornøjelse at bulldoze og fjerne gamle, tomme bygninger. Ifølge KORA koster det i gennemsnit 135.000 kroner pr. hus, og det vil således koste staten et sted imellem 1,5 og 3 milliarder kroner at blive fri for alle landets nedrivningsparate huse. Bjarne Nielsen hilser derfor initiativet om genanvendelse velkommen:

»Det ville da være fint, hvis man kunne få gavn af dem i andre del af landet. Vi får dem bare fjernet, og så er det op til de håndværkere, der får opgaven, at finde ud af hvordan de vil fjerne dem,« forklarer han.

Affald som ressource

»Der findes ikke andre projekter i verden, der er i nærheden af at gå så langt som os i forhold til kommercielt byggeri. Når man kan spare store mængder CO2, og det samtidig ikke koster mere end de bygninger, der står ved siden af, så synes vi godt, at hele holdet bag kan være stolte,« fortæller Anders Lendager.

Ifølge arkitektfirmaets egne udregninger udleder de 70 procent mindre CO2 ved at genanvende og oparbejde eksisterende materialer frem for at bruge nye – uden at gå på kompromis med kvaliteten:

»Vi har sat en ære i at lave et smukt stykke arkitektur, hvor æstetikken er meget høj og bygningen dermed også forhåbentlig får en meget lang levetid,« siger Anders Lendager stolt.

»Det er svært at lukke kredsløb og oparbejde affald til at blive noget værdifuldt. Derfor siger jeg altid, at vi skal have mere fokus på produktlevetid, forbrugsvaner og forståelsen af hvorfor ting taber værdi,« siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Aalborg Universitets Center for Design, Innovation og Bæredygtig omstilling.

»Når det så er sagt, vil der jo altid opstå affald. Især i det her tilfælde, hvor det længe har været diskuteret, hvad man skal gøre i de landsbyer, der efterhånden er ved at være ret affolkede,« siger han og fortsætter:

»Det er jo noget, der repræsenterer en værdi meget tæt på nul, men som kan komme til at repræsentere en højere økonomisk værdi, samtidig med at de bevarer den ressourcemæssige værdi.«

Anders Lendager håber, at projektet blot bliver det første af mange bæredygtige byggerier:

»Det har været vigtig for os at lave kostneutral bæredygtighed, for målet er jo, at vi skal lave mange projekter og at andre også skal kunne gøre det her.«