Togtrafikken lammet helt frem til fredag morgen efter alvorlig lastbilulykke

Det er uvist, hvorfor en lastbil er kørt galt og havnet delvist på togskinnerne ved Slagelse.

Det er denne lastbil, der torsdag er kørt ud over motorvejen ved Slagelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Senest opdateret kl. 21:00

Hvis man skal med toget fredag og forbi strækningen mellem Ringsted og Slagelse, må man tage noget tidligere hjemmefra, end man plejer.

Togtrafikken på strækningen kommer nemlig tidligst i gang klokken 10, efter at en lastbil torsdag eftermiddag kørte ud over en bro ved Slagelse. Passagererne må derfor rejse i togbusser mellem de to stationer.

Det oplyser Banedanmark torsdag aften.

Efter midnat kan man følge situationen på resjeplanen.dk. Indtil da kan man orientere sig på DSB's hjemmeside.

Lastbilen kørte galt på Vestmotorvejen syd for afkørsel 38 Slagelse Øst.

Foto: Claus Bech.

Uheldet skete på et sted, hvor der er vejarbejde, og den vestgående trafik bliver ført over i det østgående spor.

Af ukendte årsager kørte den 27-årige lastbilchauffør tværs over vejen og det afspærrede område.

»På vejen rammer han ganske let en varebil, hvorefter han kører ind i en container, som bliver skubbet 50 meter, før den ryger ud over broen,« fortæller vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Føreren af varebilen kom ikke noget til, og lastbilchaufføren slap med knubs.

»Han blev kørt til rutinetjek på sygehuset, men er allerede udskrevet igen«, siger vagtchefen.

Chaufføren er tidligt torsdag aften ikke blevet afhørt, så det vides ikke, hvad der gik galt.

Togpassagerer på Slagelse Station må tage togbusser for at fortsætte rejsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech.

Imidlertid må togpassagererne i hvert faldt indtil fredag formiddag væbne sig med tålmodighed.

Lyntogene mellem Odense og København er aflyst, og fra vest kører de kun til Odense.

Mellem Slagelse og Ringsted er der indsat togbusser, der kører hver halve time med stop i Sorø i begge retninger, skriver DSB på sin hjemmeside.

/ritzau/

MERE FØLGER...

/ritzau/