Togene kører igen efter to personpåkørsler i København

Læs mere
Fold sammen

Togene kører igen fra Amager til Københavns Hovedbanegård, efter at to personer tidligt onsdag morgen blev påkørt af et tog mellem Ørestad og Hovedbanegården.

Politiet meddeler til bt.dk, at den ene person er død efter påkørslen.

»To personer er blevet ramt af toget. Den ene er afgået ved døden. Den anden er blevet kvæstet,« siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Michael Poulsen.

Københavns Politi skriver på Twitter, at påkørslen er sket ved Sjællandsbroen.

Togdriften mellem Københavns Lufthavn og København H er normal omkring klokken 8.30, men der vil dog gå lidt længere tid, før der igen begynder at køre tog mellem Hovedbanegården og Malmø på grund af en signalfejl mellem Malmø og Hyllie.

BNB