Tog kører igen efter personpåkørsel i Aarhus

Læs mere
Fold sammen

Tog mellem Aarhus og Langå kører atter, efter en personpåkørsel tidligere onsdag lammede trafikken mellem de to byer. En person blev ramt af et tog i krydset ved Søren Frichs Vej og Viby Ringvej i det sydvestlige Aarhus, bekræftede Østjyllands Politi tidligere onsdag over for bt.dk.

Anmeldelsen løb ind hos politiet klokken 10.45. Det tog imidlertid en rum tid, før redningsfolk kom frem til stedet.

»Vores arbejde er blevet en smule besværliggjort af de fysiske omstændigheder derude, bl.a. på grund af nogle støjvolde. Vi har haft besvær med at komme frem til stedet med vores køretøjer,« lød det fra vagtchef Carsten Dahl til bt.dk.

BNB