Tøsedrenge

For de fleste har de seneste ugers skænderier mellem regeringen og Socialdemokraterne, om hvem der tør møde hvem, hvor og hvornår, sikkert mest haft karakter af skolegårdsdrilleri.

Men det, vi oplever lige nu, er begyndelsen på en valgkamp, som de fleste efterhånden godt er klar over bliver væsentlig anderledes end de to seneste valgkampe med Fogh Rasmussen i centrum.

Da Anders Fogh Rasmussen i 2001 satte sig ind i »Tid til forandrings- bussen« og drog landet rundt, stod Socialdemokraternes ledere og småfnes i kulissen. Det gjorde de i sikker forventning om, at Anders Fogh Rasmussens bus ville blive »væk« på samme måde som det skete for Uffe Ellemann-Jensen i 1998, da Venstres daværende leder kørte hele landet rundt i bus, mens medierne forgæves forsøgte at lokalisere bussen. Men i 2001 blev bussen tværtimod omdrejningspunktet for hele valgkampen, ikke mindst fordi TV-medierne langt lettere kunne nå frem på grund af den teknologiske udvikling, og fniseriet forstummede.I DEN NÆSTE VALGKAMP vil der så bogstaveligt talt være 24 timers live dækning af ethvert skridt Anders Fogh og Helle Thorning vil tage. Og det stiller unægtelig helt andre krav til kombattanterne. Ikke mindst hos Socialdemokraterne er man sig dette pinligt bevidst efter Mogens Lykketofts noget mislykkede forsøg på buskopi i valgkampen 2005, hvor hverken bus eller kampagne kom ordentlig op i omdrejninger, og hvor medierne og ikke Lykketoft satte dagsorden i og omkring bussen. En gentagelse med live-TV om bord ville være katastrofal og altødelæggende.

Der er nu ikke meget, der taler for en socialdemokratisk gentagelse. Allerede ved kommunalvalget i 2005 viste Helle Thorning sig som en ganske fremragende valgkampspolitiker, og ved det endnu eneste duelmøde mellem Anders Fogh og Helle Thorning i sensommeren 2005 kunne man opleve, at selv om statsministeren havde alle svarene, så trak den socialdemokratiske leder det meste af sympatien - og det endda i en Venstre-forsamling.

Alt dette var lykkeligt glemt så længe Muhammed-sagen buldrede og Socialdemokraterne var på vej mod nedsmeltning og Gallup-tal omkring de 20 procent. Sådan er det jo ikke længere. Og tilfældigt var det derfor næppe, at netop Venstres beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kastede den første sten, da han straks i det nye år gik til angreb og anklagede Helle Thorning for at være uden politik og uden mod til at stille op i Folketingssalen og forklare og forsvare sig. Hurtigt sluttede de Konservatives justitsminister, Lene Espersen sig til kritikken. Svaret kom prompte: Socialdemokraterne har gentagne gange forsøgt at få Anders Fogh til at stille op til duel, men han vil (læs: tør) ikke, og Anders Fogh var da selv ikke bedre, da han var i opposition og ikke besteg talerstolen i Folketinget i årene frem mod 2001. Anders Fogh replicerede, at han da gerne ville duellere med Helle Thorning, hvis hun altså havde en politik, så der var noget at diskutere. Og Lene Espersen bød sig til som stand-in for statsministeren, men blev afvist som »en tilfældig minister« af Helle Thornings lejr.

Ingen af parterne kandiderer ligefrem til en pris for elegance for forløbet eller svarene. Reelt opnåede Venstres top i første omgang kun at ophøje oppositionens leder til en ligeværdig kandidat, og statsministerens angreb virkede noget bistert - netop den position Socialdemokraterne foretrækker at have Anders Fogh Rasmussen i. Men måske har Venstres top ikke andre muligheder. Medierne har vendt pennen mod regeringen, og regeringen må selv forsøge at provokere Socialdemokraterne til at begå fejl. Anklagen om ikke at have nogen politik er jo et ældgammelt retorisk kneb, der ofte virker. Tænk blot på perioden med Mogens Lykketoft som formand, hvor det med selv samme taktik lykkedes at få Socialdemokraterne til at fremlægge en plan i god tid før valget. Anders Fogh sagde tak og gennemførte det meste af planen, så Socialdemokraterne ikke havde andet end et ubrugeligt importeret forslag om et maksimum på 1000 kroner for en institutionsplads tilbage.DEN FÆLDE GÅR HELLE Thorning næppe heller i. Og så rykker valgkampen med de nye spilleregler bare tættere på. En valgkamp hvor medierne vil være overalt, og hvor statsministeren som udgangspunkt skal forsvare alt det, han har gennemført og bedrevet siden 2001, mens Socialdemokraternes leder kan rejse landet rundt og udpege alle de mangler, statsministeren ikke har fået gjort noget ved, selv om han har haft magten siden 2001.

Med mindre det lykkes statsministeren at sætte en anden dagsorden for opfattelsen af Helle Thorning og Socialdemokraterne. Politisk projekt eller ej.

Spin Off skrives på skift af: Michael Kristiansen, kommunikationsrådgiver, Niels Krause-Kjær, journalist og forfatter, Jakob Kvist, kreativ direktør, og Henrik Qvortrup, chefredaktør.