Tønder, Brønderslev – og nu Vejen: Sag om mishandling af børn er »i kategori med de værste, vi har set«

En 63-årig mand og en 60-årig kvinde står mandag anklaget for systematisk mishandling af fire børn på grufuld vis fra 1987-1994.

Et forældrepar fra Vejen anklages for langvarigt sexmisbrug af børn. De afgav mandag forklaring i retten.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Detaljerne i den systematiske mishandling af fire børn i Vejen er så perfide, at sagen uden besvær kan sættes »i kategori med de værste, vi har set«.

Sådan lyder det fra psykolog ved Red Barnet, Kuno Sørensen, om sagen fra Sydjylland, der begynder ved Retten i Esbjerg i dag.

»Der er tale om seksuel udnyttelse af små børn kombineret med vold i en meget grov form over angiveligt en syvårig periode. Det her er mishandling og grov udnyttelse af børn, og det giver sig selv, at det er rigtigt, rigtigt alvorligt,« siger Kuno Sørensen og henviser til to lignende sager fra henholdsvis Brønderslev og Tønder.

»Det her er af så absolut grov karakter, at den ligger på linje med de sager,« siger Kuno Sørensen.

Mandag begyndte retssagen mod en 63-årig mand og en 60-årig kvinde fra Vejen-området i Sydjylland, hvor de har boet med fire børn. Den 60-årige kvinde er mor til alle fire børn, og den 63-årige mand er den biologiske far til de to yngste af børnene. De nægter sig skyldige i alle forhold.

Ifølge anklagen mod parret har de over en syvårig periode systematisk mishandlet de fire børn, der alle i perioden var under 12 år og dermed mindreårige, da overgrebene fandt sted.

Det næstyngste af ofrene var ifølge BT fire år gammel, da mishandlingen angiveligt først fandt sted. Ifølge anklageskriftet blev pigen voldtaget og tvunget til oralsex med både sin far og en anden uidentificeret mand. Andre anklagepunkter beskriver brutale overgreb, hvor børnene er blevet bundet fast, slået med bl.a. pisk og bælte, voldtaget på værst tænkelig vis, simuleret druknet i badekar og brugt som sexpræmie i et spil.

Blandt de 17 anklagepunkter mod parret er også at have ladet andre ukendte personer udnytte børnene seksuelt mod betaling i hash eller penge.

Børnene blev truet med yderligere voldshandlinger, hvis de fortalte andre om overgrebene, og det tiltalte par skal ifølge anklagen sågar have stillet flere af børnene op mod en væg i stuen, mens de kastede knive efter dem.

TILBUD: Få fuld digital adgang til berlingske.dk for 0 kr. første måned. Herefter kun 99 kr./md.

De nærmere detaljer i overgrebene er så voldsomme, at Berlingske af hensyn til ofrene undlader at gengive dem i denne artikel.

Overgrebene fandt primært sted mellem 1987 og 1994 på familiens adresse i Vejen, og de fire børn er i dag i 30erne.

Børnene blev anbragt uden for hjemmet i 1992, men havde angiveligt efterfølgende u-overvåget samvær med forældreparret. Sagen kom først frem i 2017, da et af ofrene gik til politiet, og siden har parret siddet varetægtsfængslet.

Det står ikke klart, i hvilken grad familien var i myndighedernes søgelys, før børnene blev fjernet, og Vejen Kommune ønsker ifølge Ritzau på nuværende tidspunkt ikke at kommentere sagen.

Et tabu før årtusindskiftet

Hos Red Barnet understreger psykolog Kuno Sørensen, at kommuner og myndigheder også dengang havde et ansvar for at reagere på indberetninger om børns mistrivsel. Men dengang var den slags tabu at tale om.

»Den her sag ligger tilbage i slut-80erne og 90erne, hvor samfundet og de danske myndigheders fokus på seksuelle overgreb i familierne ikke var så udviklet og erkendt, som det er i dag. Det var først omkring år 2000, vi i Danmark fik en national handlingsplan til at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn. Det har været et tabu, man ikke talte om, og man affærdigede den slags påstande med, at sådan noget kunne ikke lade sig gøre i Danmark,« siger Kuno Sørensen:

»Man kan derfor forestille sig, at personer omkring den her familie kan have tvivlet så meget på, om det nu også var sådan noget, der foregik, at de tøvede med at gå videre med det. Man talte dengang om, at børn jo har en livlig fantasi – og så små børn? Sådan noget kan ingen finde på at gøre mod dem. Den slags blev frem mod årtusindskiftet bagatelliseret i samfundet og også blandt fagfolk.«

Red Barnet-psykologen peger på, at den såkaldte Roum-sag, ligeledes fra slut-80erne og 90erne, var en øjenåbner.

»Sagen fik medieopmærksomhed, fordi den havde svært ved at holde i retten. Man havde svært ved at skille rygter fra beviser i retten, så involverede fagfolk fik kritik for håndteringen,« siger Kuno Sørensen.

Han fortæller, at Roum-sagen blev efterfulgt af en sag fra Gladsaxe om overgreb mod børn i en børnehave og mediernes fokus på Pædofilforeningen. I henholdsvis 2005 og 2010 understregede to særligt voldsomme sager fra Tønder og Brønderslev, at det er en vrangforestilling at tro, at overgreb mod børn ikke kan finde sted i Danmark.

Ifølge psykologen er samfundet dog i dag markant bedre rustet til at opdage sådanne overgreb og trænet til at reagere.

»Jeg tror på, at systemet i dag er bedre gearet til at opdage og håndtere sager, hvor børn er udsat for overgreb. At de voksnes øjne i dag er mere opmærksomme på at se tegnene, når børn mistrives. Vi har afskaffet revselsesretten, her i foråret får vi psykisk vold i nære relationer skrevet ind i straffeloven, og strafferammen for seksuelle overgreb mod børn er blevet hævet.

»Det sender et klart signal om, at vi i dag tager overgreb mod børn dybt alvorligt,« siger Kuno Sørensen.