Tøjdyrenes andet liv

Kunst Annette Messager. Fantastisk udstilling med franske Annette Messager, som på samme tid drager og frastøder.

Kun 15 minutters kørsel uden for Helsinki ligger Finlands næststørste by Espoo. Her åbnede sidste år et kulturhus i et nedlagt trykkeri. Huset rummer blandt andet EMMA – Espoo Museum of Modern Art – som med sine 5.000 kvadratmeter er Finlands største kunstmuseum. Udstillingerne spænder vidt, og der må siges at være en del solide publikumsmagneter iblandt. I det nye år kan man bl.a. se en udstilling med Claude Monet, hvis værker på grund af alder og tilstand efterhånden kun sjældent vises uden for Paris. Denne udstilling vil blive suppleret af impressionistiske værker af finske kunstnere, der levede og arbejdede i Frankrig omkring forrige århundredeskifte. Lige nu kan man se en udstilling med hele Salvador Dalis næsten 60 år lange ouevre. En udmærket udstilling, der viser Dalis mange talenter, som udover maleri, tegning og skulpturer også omfattede scenografi, tøj, reklamer, smykker og film. Derudover kan man se en fantastisk udstilling med en af samtidskunstens internationale stjerner, den franske Annette Messager. Det er en af den slags udstillinger, hvor man får et dobbelttydigt sus af noget på en gang dragende og frastødende. Lige som hendes noget ældre landskvinde, Louise Bourgeois, kredser Messagers værker om det feminine – om det psykologiske, det seksuelle og koder og normer for kvindelighed. Siden 1970erne har hun kommenteret og behandlet samfundets syn på kvinden med sit eget særegne blik på verden. Med traditionelle feminine udtryk som hækling, syning og broderi skriver hun provokerende mandschauvinistiske udsagn, laver små sweatere til udstoppede spurve og syr enorme pulserende indvolde i blankt stof. En del af hendes senere værker er lavet af opsprættede tøjdyr sat sammen med udstoppede dyr og forskellige fragmenterede kropsdele fremstillet i polstrede stoffer. Tøjdyrene bærer ofte præg af brug og rummer således spor af børns kærlighed, det er nogen, børn har været intime med, krammet tæt til kroppen, suttet på og betroet sig til. Derfor er det noget meget intimt, som Messager brutalt sprætter op, og det er næsten makabert at se disse dyr indgå i nye konstellationer. Messager er til tider blevet beskyldt for at være ond og bestialsk, ja ligefrem for at være heks. Selv siger hun, at man som kvindelig kunstner befinder sig på den mørke side, og det er herfra, hun fortæller sine dragende historier. Det er ikke alt, der afsløres, og som beskuer inviteres man ind i hendes intime kunstneriske univers, men holdes alligevel hele tiden på en vis afstand. Til dette dobbeltspil benytter hun ofte nettet som et gennemgående element i værkerne. Nettets evne til på én gang at tildække og afsløre har Messager engang selv forklaret gennem den nordiske mytologi. Ifølge den skulle Kraka, for at møde vikingehøvdingen Regnar Lodbrog, bl.a. løse den tilsyneladende umulige gåde at være uden klæder og dog ikke nøgen. Hendes løsning var at svøbe sig i et fiskenet. Anette Messagers værker sætter sig fast som sådanne tvetydige og helstøbte værker. De er smukke og væmmelige, humoristiske og skræmmende – og ikke til at ryste af sig.