Tobias Jensen: Flere ballondyr i klasselokalet

Hvad naturvidenskaben og kirken har tilfælles, og hvordan opdagelsesrejsen skal løse det.

Jeg er konfirmeret. Ikke på grund af et dybtfølt åndeligt tilhørsforhold til en højere magt, nej, det var festen og gaverne, der trak.

For at få lov til at holde en stor konfirmationsfest, skal man deltage i ti af de fjorten præstetimer, og møde op mindst fire søndag formiddage. Jeg nåede elleve af præstetimerne og tre af de søndag formiddage.

Jeg løj om den sidste søndag (undskyld Gud).

Jeg gennemførte dog konfirmationen, holdt festen, blev et par tusinde kroner rigere, og lidt klogere på min egen alkoholtolerance. Derefter holdt jeg dog op med at gå i kirke. Jeg fandt aldrig ud af, hvad præsten prøvede at sige til mig i sin prædike. Han mumlede en del om, hvordan Jesus helbredte spedalske. Men hvad hjælper det mig, når min største bekymring er en bums på størrelse med Amin Jensen? Hvad skal jeg så bruge Jesus til?

Danske præster må hver søndag se deres aldrende medlemmer, komme tættere og tættere på himmeriget. Kirkegængerne er efterhånden så få, og så gamle at præster må overveje hvordan Guds rige kommer til at se ud, uden årgang 89, og frem.

Og desværre må vi konstatere det samme problem på de naturfaglige uddannelser.

Kirken og naturvidenskaben har igennem århundrede været i stridigheder. Længe har kirken jagtet videnskabsmænd for at hævde, at Jorden ikke er universets midtpunkt, at mennesket stammer fra aberne, og at universet blev til ved The Big Bang. Den oldgamle konflikt mellem de to parter, har tidligere formået at kridte banen op, mellem troende og hæretikere, mellem videnskabsfolk og landsbytosser.

Men i dag ser vi, at Gud og Darwin står med samme problem:

De unge er fløjtende ligeglade, og de keder sig.

Ligesom kirken, har naturfagene i folkeskolen, ikke formået at få de unge til at se relevansen i deres daglige liv. Eleverne aner simpelthen ikke, hvad i alverden de kommer til at bruge naturfaget til i praksis. Det giver ligeså lidt mening at tale om kinematik, som det gør at tale bibelhistorie, hvis man ikke kan relatere det til hverdagen.

På samme måde, som præsten prædiker lange historier, uden en nutidig tråd, så bliver der let skabt et vakuum i naturfagets klasselokale. Læreren kan tale og tale, uden at eleverne forstår noget som helst. Du kan sagtens få de unge til at recitere det periodiske system, eller at messe en vilkårlig fysisk læresætning. Ligesom konfirmander, der lærer trosbekendelsen udenad. Ja, elever kan endda lære at sige alle disse ting baglæns i søvne; men de forstår ikke et dyt.

Uden forståelsen, ender årgang 89 som det lokale julemarked: Fyldt med ligegyldigt lort, der højst bliver brugt én gang årligt. Derfor er der brug for en ny tilgang til undervisningen i naturfag: Motoren kører allerede på fuld skrue, og flagskibet hedder Vædderen.

Galathea 3 ekspeditionen er en brandgod idé. Det er genialt, at en 7. klasse i Søllerød kan tale direkte med verdens førende forskere, tusinder af kilometer fra hinanden. Her kan eleverne sætte oplevelser på naturvidenskaben og leve sig ind i forskningen. Det giver de unge relevans, når de kan se forskere bruge den teoretiske viden, som eleverne får i klasselokalet, til noget praktisk arbejde.

Opdagelsesrejser har altid været helt centrale for vores opfattelse af universet. Hvordan ville verden ikke have set ud, hvis Charles Darwin ikke havde sejlet til Galapagos? Hvordan ville verden ikke have set ud, hvis NASA i 60'erne havde trukket på skuldrene, og sagt, "naah, vi bli'r hjemme"?

Opdagelsesrejsen på havet har stadig videnskabelig relevans, det er ikke kun tryllekunster og ballondyr for folkeskoleelever. De forskningsprojekter som er kommet igennem nåleøjet har høj videnskabelig kvalitet. Her bliver der kastet lys over alt fra klimaforandringer til jordskælv. Galathea 3 vil give et kæmpe bidrag til vores sparsomme viden om dyre- og plantelivet i verdens have.

Tidligere har Galathea ekspeditionerne været med til at forme den verden, vi lever i. Den første Galathea ekspedition blev som bekendt, sendt af sted af Kong Christian VIII. Desværre blev de videnskabelige resultater aldrig grundigt bearbejdet. Dog var det langt fra en fiasko; forskere studerer den dag i dag, stadigvæk guldsmedesamlingen, der blev udarbejdet under den første ekspedition.

Galathea 2 gav uvurderlig ny viden, især om dybhavet. Der blev fundet over 100 forskellige dyrearter under 6.000 meters dybde, på et tidspunkt hvor man vidste meget lidt om dybhavet. Derudover fangede forskerne på Galathea 2 et urbløddyr, man hidtil havde troet uddød. En opdagelse som, alene, fik udenlandske videnskabsfolk til at retfærdiggøre hele ekspeditionen.

Det er ikke urealistisk at tro, at den nuværende Galathea ekspedition gør samme banebrydende opdagelser. Men derudover, så handler denne ekspedition i ligeså høj grad om at kickstarte naturfagsundervisningen herhjemme.

Sætningen, "Nysgerrige unge mennesker er Danmarks vigtigste ressource" er ved at blive en politisk kliché. Ikke desto mindre er det en sandhed. Og ligesom alle andre ressourcer, kan de unge udnyttes mere eller mindre effektivt.

For bliver de nysgerrige unge mennesker ikke effektivt udnyttet, så ender vi med, at den nye H.C. Ørsted vender bøffer hos Burger King, og at fremtidens Lene Vestergaard Hau, ligger på sofaen, hver formiddag, og ser Dr. Phil.

Vi har brug for en undervisning, hvor eleverne peger mod skærmen, griner, undrer sig og tænker, "Det vil jeg også lave engang!" Og det er måske ikke så svært endda.

Naturvidenskaben har alt, hvad der skal til for at gøre undervisningen spændende: Eventyr, opdagelsesrejsen, fare og chancen for berømmelse. Der er måske brug for flere tryllekunster og ballondyr i klasselokalet, men det vigtigste er nu at eleverne føler, at naturvidenskaben er relevant. Derfor skal der satses på flere projekter, lig Galathea 3, hvor unge kan se, at naturfaget kan bruges til noget.

Der er med andre ord, ikke bare brug for at give naturvidenskaben en ansigtsløftning, eller et par større bryster. Nej, vi skal give naturvidenskaben en X-streme Makeover, og den er godt på vej.