Tobak er årsag til den store sundhedskløft

Et drastisk indgreb mod cigaretrygning alene ville kunne eliminere halvdelen af uligheden i sundheden. Tobak har hovedansvaret for danskernes ringe middellevetid og kræftstatistik. Især de lavtuddannede ryger stadig.

Foto: Linda Henriksen

Hvis man ved et trylleslag kunne annullere al rygning i Danmark, ville danskernes middellevetid stige drastisk, og halvdelen af den sociale ulighed i sundhed ville forsvinde i løbet af kort tid.

Så voldsom en betydning har mange års laissez-faire-holdning til rygning i Danmark, hvor rygeforbud og høje afgifter på tobak har været uglesete ideer indtil for nylig. Den slags hører til i forbuds-Sverige, har et ofte brugt argument lydt.

I netop Sverige indførte man rygeforbud i det offentlige rum og rygefri arbejdstid allerede i 1990erne. Også prisen på cigaretter gik op til i underkanten af 40 kr. per pakke. Til gengæld lever gennemsnitssvenskeren i dag tre år længere end gennemsnitsdanskeren, fastslår en folkesundhedsforsker, og danskernes ryge- og drikkevaner forklarer næsten hele forskellen.

Rammer de fattige
»Hvis man antog, at man gjorde noget radikalt ved rygning i Danmark, ville vi leve længere, og uligheden ville svinde. Det kan undre, at politikerne ikke tager skridtet fuldt ud mod rygning med højere afgifter på tobak. Ingen går ind for ulighed, men dén ene faktor, som er ansvarlig for næsten halvdelen af problemet, vil man ikke røre ved,« siger seniorforsker Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed.

Det er især lavindkomstgrupper, der rammes af tobaksrelaterede sygdomme og for tidlig død.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viste i efteråret, at lungekræft er dobbelt så udbredt hos den »fattigste« fjerdedel af befolkningen som hos den »rigeste« fjerdedel. Hos førtidspensionisterne får otte gange så mange mænd og fire gange så mange kvinder lungekræft som personer med et arbejde. En ekstrem ulighed, der i langt de fleste tilfælde kan tilskrives rygning, siger seniorforsker, Susanne Oksbjerg Dalton:

»At rygning betyder så voldsom en skævvridning er alarmerende. Når man dertil ved, at rygemønstret bliver stadig mere socialt skævt, kan vi efterhånden forudse, at disse kræftformer faktisk bliver sygdomme, der kun rammer en bestemt socialklasse,« siger hun.

Til gengæld er forebyggelsespotentialet enormt. Hvis man kunne overføre de højtuddannedes rygevaner til de lavtuddannede, ville mellem 25 og 50 pct. af de rygerelaterede kræftsygdomme i lavindkomstgruppen forsvinde.

Kampagner virker ikke
Hvorfor holder de lavtuddannede og lavtlønnede ikke blot op med at ryge?

Rygestatistikkerne viser, at informationskampagner og 2007s forbud mod rygning i det offentlige rum hovedsageligt har bidt på de højtuddannede, små- og festrygerne. Cigaretforbruget generelt er nemlig ikke faldet væsentligt, selv om færre siger, at de ryger. Storrygerne, der især findes blandt lavtuddannede lavindkomstgrupper, pulser stadig løs.

Med udgangspunkt i sin forskning i forskellen mellem dansk og svensk levetid mener Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed ikke, at det er realistisk at reducere uligheden i sundheden eller danskernes overdødelighed uden tiltag, der reducerer vores druk og rygning mærkbart. Og dét kan kun ske med en afgiftsstigning, som lavindkomstgrupper og unge er særligt følsomme over for:

»Vi peger fra forskningens side på dét håndtag, der vil øge middellevetiden og reducere uligheden. Men det er jo en politisk afgørelse, om danskerne skal dø tre år før alle andre,« siger han.

Efter andre lande
Forebyggelseseksperter hos Kræftens Bekæmpelse er enige. Organisationen tror stadig på information, men det skal suppleres med strukturelle tiltag, der i andre lande kaldes »forebyggelsens motorvej« – den hurtige vej til resultater:

»Vi er langt efter mange andre lande. F.eks. England har dobbelt så høje afgifter, og på Island må man ikke længere have cigaretter liggende fremme i butikkerne. Vi er det eneste vestlige land, der har sat tobaksafgifterne ned de seneste ti år. Vi ved, at afgifter påvirker dem, der har færrest midler, så det er det eneste, der kan rette op på den sociale ulighed,« siger projektchef Niels Them Kjær.

Ni europæiske lande har højere cigaretpriser end Danmark. Det gælder f.eks. Norge, hvor prisen på en pakke cigaretter er dobbelt så høj som i Danmark. Her har man på fem år halveret antallet af unge rygere. Rygning har ansvaret for knap en fjerdedel af danske dødsfald.

Undersøgelser har tidligere vist, at danskerne er positive over for øgede afgifter på tobak.