Trafikken på Storebæltsbroen i retningen mod Sjælland holder stille på grund af et uheld.

Det fremgår af Storebæltsbroens hjemmeside.

Over for B.T. uddyber Sydsjællands Politi, at det drejer sig om to bilister, der er kørt sammen.

Politiet er på vej til Storebæltsbroen og kan umiddelbart ikke sige yderligere.

Til gengæld er det i øjeblikket ikke muligt at passere broen, hvis man vil til Sjælland.

»Trafikken glider meget, meget langsomt. Jeg vil næsten sige den holder stille,« siger vagtchef Kent Edvardsen.

»Hvis folk kan finde på noget andet, så råder jeg dem til at gøre det og dreje fra inden broen,« siger han til dem, der planlægger at krydse bæltet.

Efter B.T. talte med Sydsjællands Politi er der sket et uheld i vestgående retning. Her skulle trafikken glide, men politiet sender alligevel en kraftig opfordring.

'Hold nu for pokker øje med trafikken og ikke hvad der sker i andre steder,' skriver de på Twitter.

Opdateres...