To personer er ramt af skud på Østerbro i København.

Det bekræfter Københavns Politi over for B.T.

»21.26 får vi en anmeldelse om, at en forudrettet er ramt af skud. Herefter viser det sig, at det er tale om to personer, der er blevet ramt,« siger vagtchef Michael Andersen til B.T.

Skyderiet er sket ved Hans Knudsens Plads, skriver B.T.

Avisen skriver desuden, at politiet er massivt til stede, og politiet ikke kan oplyse om de ramtes tilstand eller omstændighederne bag.

Københavns Politi er også til stede ved Rigshospitalet.

»Det er almindelig procedure, at vi er det, når der er mistanke om, at der kan opstå en situation,« siger sagens efterforskningsleder Baris Tuncer til B.T.

Hvilken »situation«, der er tale om, vil efterforskningslederen ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.

/ritzau/