To personer fængslet for at stikke offers øje ud

En mand har mistet sit øje, da han under en voldsepisode angiveligt blev ramt af et støtteben fra en cykel.

Politi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 27-årig mand mistede natten til lørdag sit ene øje i forbindelse med en voldsepisode på Vesterbro i København. Det skriver Ekstra Bladet.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Sveistrup oplyser til Ritzau, at to unge mænd er blevet fængslet i foreløbigt 25 dage ved et grundlovsforhør, som blev holdt bag lukkede døre. De er sigtet for kvalificeret vold.

Ifølge medier er den ene 18 år, hvorimod der er forskellige oplysninger om den anden sigtedes alder.

Ifølge både Ekstra Bladet og TV2 fik offeret stukket det ene øje ud med en støttefod fra en cykel. Det kan Københavns Politi dog ikke bekræfte over for Ritzau. Politiet er på grund af de lukkede døre sparsomme med oplysninger.

- Jeg kan bekræfte, at to er anholdt i forbindelse med voldsepisoden, og at den forurettede har fået ødelagt sit øje. Det stod ikke til at redde, siger Kenneth Jensen, der er efterforskningsleder ved Københavns Politi, til TV 2.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.57. Politiet vil ikke oplyse, hvorvidt de anholdte og offeret kendte hinanden i forvejen, eller hvad der gik forud for voldsepisoden.

/ritzau/