To personer er kvæstet i busulykke på Sydmotorvejen

En bus fra selskabet Madsen Bustrafik er søndag eftermiddag kørt galt på Sydsjælland.

Læs mere
Fold sammen

To personer er søndag eftermiddag kommet til skade i forbindelse med et trafikuheld på Sydmotorvejen syd for Tappernøje.

Der er tale om en soloulykke, hvor en passagerbus er kørt galt kort før klokken 17.30, siger vagtchef Bo Georg Petersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Omkring klokken 18 ved han ikke, hvor slemt de to personer er tilredt.

Den forulykkede passagerbus kommer fra selskabet Madsen Bustrafik.

/ritzau/