Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Køge: En 44-årig mand og en 44-årig kvinde fra Lille Skensved ved Køge fremstilles mandag middag i grundlovsforhør, efter at de blev anholdt søndag aften af Midt- og Vestsjællands Politi.
På adressen fandt politiet ifølge presseansvarlig Carsten Andersen "en del skydevåben", og det førte til anholdelsen af de to personer.
Ifølge sn.dk var der tale om en skarpladt kaliber 22 Walther-pistol og en skarpladt revolver kaliber 38.
Det var angiveligt en episode aftenen før, der ledte politiet på sporet af de to anholdte. Her fik politiet nys om, at en person angiveligt havde affyret et par skud ud over vandet ved Køge Marina.
Beskrivelsen af manden, der stod bag skuddene, førte politiet frem til adressen i Lille Skensved, hvor man gjorde våbenfundet.
Vagtchef Lars Galasz, Midt- og Vestsjællands Politi, siger til sn.dk, at den 44-årige mand er en "god gammel kending af politiet".
/ritzau/