To Netto-butikker røvet kort efter hinanden

Læs mere
Fold sammen

To Netto-butikker er fredag aften blevet røvet. Politiet mener, at samme gerningsmand kan stå bag, skriver bt.dk.

Klokken 20.26 fredag aften blev Netto i Havdrup syd for Roskilde røvet. En mand, der beskrives som udenlandsk af udseende og 170 til 180 centimeter høj, kom ind og truede sig til kontanter ved kassen.

Godt en halv time senere blev Netto i Greve - mindre end ti kilometer fra det første røveri - også udsat for røveri. Den cirka 30 år gamle gerningsmand beskrives igen som udenlandsk af udseende og 170 til 180 centimeter høj.

Midt- og Vestsjællands Politi arbejder derfor ud fra den teori, at samme mand kan stå bag begge røverier, og vagtchefen kalder teorien »overvejende sandsynlig«.

BNB