To mænd i fængsel for hacking og cpr-læk

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. To mænd på 23 og 32 år blev fredag fundet skyldige i hacking af en lang række hjemmesider og læk af adskillige politikeres cpr-numre.

Københavns Byret idømte den yngste halvandet års fængsel. Heraf er et år og tre måneder dog betinget med krav om 200 timers samfundstjeneste.

Den ældste straffes med ni måneders fængsel, hvoraf seks måneder er betingede. Han skal udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.

De dømte var tiltalt for i alt 30 forhold. De blev frifundet for et enkelt af de forhold, som de var tiltalt for. Gennem sagen har de nægtet sig skyldige i anklagerne.

De dømte får desuden konfiskeret fire computere som følge af dommen.

/ritzau/