To lektorer fra Jordmoderskolen i skarp kritik af Sundhedsstyrelsen

To lektorer fra Jordemoderskolen retter et skarpt angreb på Sundhedsstyrelsens brug af kilder i en redegørelse til Folketinget. Minister roser styrelsens kritikere.

Susanne Harms fortalte i Berlingske den 23. marts, hvordan hun frabad sig Misoprostol til at sætte fødslen af datteren, Emilie, i gang. Alligevel blev hun sendt hjem efter at have taget en tablet med 50 mikrogram Misoprostol på hospitalet. »Men da var løbet kørt, det var jo i kroppen,« siger Susanne Harms. Fold sammen
Læs mere

»Vi er ikke imponeret.«

Sådan skriver lektor Eva Rydahl og hendes kollega, lektor Jette Clausen, i et nyt brev stilet til Folketingets Sundhedsudvalg, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.

Brevet er et skarpt angreb på Sundhedsstyrelsen, som i mere end ti år har blåstemplet brugen af det ikke-godkendte stof Misoprostol til igangsættelse af fødsler herhjemme. Ifølge styrelsen er midlet relativt sikkert. Men stoffet kan, som tidligere beskrevet i Berlingske, i sjældne, men alvorlige tilfælde give hjerneskader på babyerne eller medføre potentielt livstruende bristninger af livmoderen.

Alligevel lægger Sundhedsstyrelsen i en redegørelse op til, at praksis omkring brugen af Misoprostol kan fortsætte stort set som hidtil – dog med mere fokus på bivirkningerne.

Ifølge de to lektorer fra Jordemoderskolen benytter Sundhedsstyrelsen flere steder »kilder tendentiøst«, og redegørelsen fremstår »meget postulerende«.

Verdenssundhedsorganisationen WHO tages af Sundhedsstyrelsen til indtægt for en anbefaling om at benytte Misoprostol til igangsættelse af fødsler. Derimod nævnes den amerikanske sundhedsstyrelse FDAs såkaldte »black label warning« ikke. Heller ikke producenten Pfizers advarsel mod at benytte produktet til igangsættelse af fødsler fremgår af redegørelsen.

Overhørte advarsel

Faktisk modtog Sundhedsstyrelsens øverste chef allerede for ti år siden en advarsel fra en tidligere lægelig chef i WHO. Chefen frarådede de danske myndigheder at se igennem fingre med en praksis, der i USA havde medført dødsfald og hjerneskader på babyerne. Den danske praksis stred, mente han, mod lægeløftets ord om »først og fremmest, forvold ingen skade«.

Denne advarsel nævnes ikke i redegørelsen, skriver Eva Rydahl og Jette Clausen – måske fordi WHO i 2011 udsendte anbefalinger, som faktisk åbner for brugen af Misoprostol til igangsættelse.

Læser man denne anbefaling igennem, vil man se, at WHO lægger op til, at lav- og middelindkomstlande kan vælge at benytte det ikke godkendte stof af økonomiske grunde. Desuden fremgår det af anbefalingerne, at mor og barn skal kunne monitoreres tæt efter at være blevet givet Misoprostol. I Danmark er et af problemerne ifølge kritikerne netop, at mange kvinder sendes hjem efter at have fået stoffet for at afvente fødsel – i visse tilfælde endda med stoffet til selvmedicinering senere. Dermed er der ingen mulighed for at overvåge mor og barn.

Et andet eksempel på Sundhedsstyrelsens – ifølge Eva Rydahl og Jette Clausen – kritisable omgang med kilderne er et mindre studie fra Aarhus:

»Man anvender alene de resultater, der taler for Misoprostol,« skriver jordemødrene i deres brev.

Studiet er baseret på 320 kvinder og tyder på visse fordele ved brugen af Misoprostol. Til gengæld omtaler Sundhedsstyrelsen ikke over for Folketingets Sundhedsudvalg, at selvsamme studie tyder på, at Misoprostol hyppigere medfører såkaldte vestorme, samt at en kvinde i studiet faktisk får en alvorlig livmoderbristning, som medfører svær iltmangel hos barnet.

Statistisk set er sandsynligheden ellers ikke stor for at finde denne bivirkning i så lille et studie.

De to lektorer frygter, at sikkerheden omkring anvendelsen af Misoprostol reelt ikke forbedres – trods det arbejde, sundhedsminister Astrid Krag har sat i gang, simpelthen fordi Sundhedsstyrelsen og fødselslægerne stadig regner sagen om Misoprostol-babyerne for en pressestorm, der helt skygger for, at stoffet, trods manglende godkendelse, i langt de fleste tilfælde vil være et fuldstændigt sikkert middel til igangsættelse.

Står ved redegørelse trods kritik

I en skriftlig udtalelse til Berlingske siger sundhedsminister Astrid Krag (SF):

»Jeg går naturligvis ud fra, at Sundhedsstyrelsen har afleveret en fyldestgørende redegørelse. Det er i alles interesse, at vi får undersøgt, hvilke problemer der eventuelt er ved at bruge lægemidlet.«

Selv om ministeren bakker op om sin Sundhedsstyrelse, roser hun samtidig de to lektorer for deres brev.

»Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om en plan for, hvordan styrelsen vil øge indsatsen for overvågning og tilsyn med lægemidler, der benyttes til igangsættelse af fødsler. Og jordemødre, det lægefaglige selskab, sygehuse og regioner vil også blive inddraget i det arbejde, for det er vigtigt, at vi får en bred drøftelse og får hørt relevante parter. Derfor er det også positivt, at to jordemødre har valgt at kommentere styrelsens redegørelse, og flere af de rejste spørgsmål vil der blive lejlighed til at indhente svar på i Sundhedsstyrelsen i forbindelse med samrådet i sundhedsudvalget.«

Sundhedsstyrelsen står ved deres redegørelse til ministeren trods kritikken, siger Anya Manghezi, sektionsleder i enhed for tilsyn og patientsikkerhed:

»Vi har gennemgået materialet og taget det med, vi syntes var relevant. Der er tale om en velafbalanceret redegørelse for både praksis og evidens.«

Men hvorfor er det ikke relevant at nævne, at WHOs tidligere chef på området allerede for ti år siden advarede i skarpe vendinger mod dansk praksis?

»Jeg kan kun sige, at vi har medtaget det, som vi har ment, var sundhedsfagligt relevant.«

Hvorfor er det så ikke relevant at nævne, at der i det omtalte lille studie i Aarhus faktisk fandtes en alvorlig bivirkning, der gav en baby svær iltmangel?

»Vi har medtaget, hvad vi fandt relevant.«

Lilian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, er tilfreds med redegørelsen.

»Mit indtryk er, at den åbner en række diskussioner og er et godt grundlag for at mødes og arbejde videre med den.«

Dog mener hun, at styrelsen er for firkantet i sine formuleringer omkring det videnskabelige belæg for det rette tidspunkt for igangsættelse af fødsler.

Fødselslægernes selskab DSOG finder redegørelsen god, siger formanden, og ser frem til at mødes med Sundhedsstyrelsen .