To læger er frikendt for uagtsomt manddrab: Reagerede ikke på to henvendelser til akuttelefonen

To læger er blevet frikendt for uagtsomt manddrab, selv om de ikke reagerede på to opkald til Region Hovedstadens akuttelefon 1813 fra en kvinde, der efterfølgende afgik ved døden. De to læger er i stedet idømt en bødestraf på 5.000 kroner for »overtrædelse af autorisationsloven«.

To læger blev frikendt for uagtsomt manddrab, men dømt skyldige i at have begået en grovere forsømmelse i udførelsen af deres arbejde, da de undlod at rekvirere en ambulance og indlægge en kvinde, der havde ringet med symptomer på en blodprop i hjertet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix/Arkiv

Det var ikke uagtsomt manddrab, da to forskellige læger valgte ikke at indlægge en 50-årig kvinde natten mellem årsskiftet 2015/2016 og den efterfølgende morgen, da kvinden ringede for anden gang. Det fastslog Retten i Lyngby i dag.

Her blev de to læger frikendt for uagtsomt manddrab, men i stedet idømt en bøde på  5.000 kroner hver for »overtrædelse af autorisationsloven«. Det blev besluttet af en enig domsmandsret. Specialanklager Margit Wegge havde argumenteret for en bødestraf på det tredobbelte for både overtrædelse af autorisationsloven og for uagtsomt manddrab.

Den 50-årige kvinde afgik ved døden om formiddagen kl. 11.44 nytårsdag 2016 efter to henvendelser til Region Hovedstadens Akuttelefon 1813, som varetages af sygeplejersker og læger, der »kan rådgive og vurdere dit behov for hjælp«.

Kvinden ringede første gang til akuttelefonen nytårsaften 2015 klokken 23.30 og igen ni timer senere, nytårsdag i 2016. Ved begge opringninger afviste en læge at indlægge kvinden, som klagede over smerter i blandt andet brystet samt en »trykkende fornemmelse« og opkastninger.

Den nu afdøde kvinde skulle angiveligt havde fortalt lægerne i telefonen, at »det føltes som en hammer gennem brystet«.

De to læger, henholdsvis en mand på 56 år og en kvinde på 48, var tiltalt for uagtsomt manddrab, fordi kvinden angiveligt havde klare indikationer på en blodprop i hjertet, men ingen af lægerne vurderede, at kvinden burde indlægges.

Sagen begyndte i december 2018, og begge læger er efter autorisationslovens paragraf 75 tiltalt og nu dømt for at have begået en grovere forsømmelse i udførelsen af deres arbejde. Ifølge anklagemyndigheden er der tale om decideret »inkompetence« hos de to læger, der som autoriseret sundhedspersonale også ifølge autorisationslovens paragraf 17 skal udvise »omhu og samvittighedsfuldhed«, hvilket ikke har været tilfældet her, argumenterede specialanklager Margit Wegge.

»Der sker fejl alle steder«

Anklager Margit Wegge fremlagde under retsmødet en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Her fremgik det, at de to læger ifølge styrelsen »kan have gjort sig skyldig i grovere forsømmelse ved at undlade at indlægge patienten. (...) Symptomerne er så klare indikationer på blodprop i hjertet, at styrelsen vurderer, at det er forsømmelse«, når lægerne ikke har valgt at indlægge den pågældende patient.

Styrelsen vurderer desuden, at det kan være svært at vurdere, hvem der skal indlægges, og hvem der ikke skal, men mener, at der i tilfælde som dette skal indlægges alene for mistanken, og da det ikke var tilfældet, er der tale om »grovere forsømmelse«. Styrelsen angiver desuden, at den finder den afdøde kvindes genhenvendelse til akuttelefonen som værende en skærpende omstændighed.

Den kvindelige læge har ifølge anklageren tidligere forklaret i retten, at man skal være sikker i sin sag, inden man sender en ambulance, og at man »bliver bebrejdet«, hvis man i 1813 indlægger for mange patienter. Det mener anklageren er i direkte modstrid med autoriseret vejledningen på området, som fastslår, at man som autoriseret sundhedspersonale skal handle, når der er tale om indikationer som dem, den 50-årige kvinde fortalte om i telefonen.

Hanne Rahbæk, forsvarsadvokat for den mandlige læge, anmodede retten om at huske, at der i sagen er tale om »to almindelige mennesker, der passer deres arbejde«.

»Der sker fejl alle steder blandt alle fagprofessionelle,« sagde hun i retten.

Hun forklarede derudover, at der ikke er oplysninger om, hvorvidt den afdøde kvindes liv kunne være reddet, hvis hun var blevet hentet i ambulance og opereret om natten eller den efterfølgende morgen. Det fandt retten heller ikke bevist.

Retsformanden fastslog dog, at der ikke var »rum for tvivl om, at der skulle være sket en indlæggelse«.

»Da vi er i området for akut livstruende symptomer, har vi intet problem med at sige, at der her er tale om en grovere forsømmelse,« lød det fra retsformanden.

Han mente dog, at sagens lange ventetid var en formildende omstændighed, da straffen skulle udmåles.

De to læger overvejer nu, om de vil anke sagen.