To gange kom Peter Loft under pres

Jeg var under pres, men blev ikke presset til noget, forklarede en velforberedt Peter Loft mandag om skattesagen. Alligevel satte kommissionen ham i defensiven.

Tidligere departementschef Peter Loft blev mandag afhørt af skattesagskommissionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det var en yderst velforberedt Peter Loft, som mandag nok en gang satte sig i vidnestolen hos skattesagskommissionen i Gladsaxe.

Den hjemsendte departementschef kan nærmest skattesagen forfra og bagfra, og Peter Loft er formentlig også den af alle, som bedst kan svare på, om der blev lagt pres på Skat København, og om der blev udøvet pres fra daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), da Skat i sommeren 2010 frikendte Helle Thorning-Schmidt (S) og ægtefællen Stephen Kinnock for skattespekulation.

Men to gange lykkedes det alligevel for kommissionen at sætte Peter Loft under alvorligt pres.

Afhøringen af Loft var en fortsættelse af hans vidneforklaring fra begyndelsen af april. Dengang var det mest opsigtsvækkende, at Lofts beretning om de hektiske dage i 2010 var i åbenlys strid med Troels Lund Poulsen, spindoktor Peter Arnfeldt og Venstre-politikeren Peter Christensens vidneforklaringer om, at de knapt interesserede sig for sagen, endsige gjorde sig nogen som helst overvejelser om sagens udfald.

Dette misforhold blev yderligere styrket mandag, da Loft berettede, hvor intenst han orienterede ministeren om sagen, og hvor detaljeret Lund Poulsen og Arnfeldt spurgte ind til, hvorvidt Skat København nu var nået til den rigtige afgørelse. Mandagens afhøring kredsede især om 16. september 2010, da Lund Poulsen og Arnfeldt på et møde i Skatteministeriet ville vide, om Thorning – og dermed også Kinnock – aldrig havde sluppet dansk skattepligt, fordi Thorning købte en lejlighed på Amager i 2000, så Skat Københavns frifindelse var forkert. Og i så fald om afgørelsen kunne bringes for Skatterådet.

Ministeren og spindoktorens skattetekniske spørgsmål udløste en række interne e-mail, notater og hovedbrud hos embedsmændene, som forsøgte at forklare, at Lund Poulsen og Arnfeldt tog fejl. Peter Loft fortalte, at han aldrig havde oplevet ministeren så interesseret i en skattesag som Thornings, og at han en enkelt gang måtte forklare Lund Poulsen om en russisk oligark, som sad fængslet, fordi han havde lagt sig ud med præsident Putin.

»Jeg sagde det for at markere, at der også er grænser for, hvad du kan bede mig om at gøre,« sagde Loft, men understregede, at eksemplet var »for sjov«.

»Jeg var presset, men jeg var ikke presset til noget,« sammenfattede Peter Loft sin egen situation under behandlingen af skattesagen.

Loft: Minsiteriet spillede en perifer rolle

Generelt forsøgte Peter Loft at afdramatisere tidligere udsagn fra andre vidner og påstande i skattesagen: Ministeriets interesse for Thorning og Kinnocks lejlighed i London spillede kun en perifer rolle. Loft havde aldrig talt »substantielt« om sagen med nogen fra Statsministeriet. Og det var kun rimeligt, at han ville være i Danmark, når afgørelsen blev offentliggjort, fordi han skulle føre ordet på vegne af Skatteministeriet, argumenterede Loft. Et forhold ledende medarbejdere fra Skat København ellers har kaldt magtmisbrug. Peter Lofts indgående interesse for Thornings skattesag skyldtes alene, at han ville sikre, at Skat København havde »dækket alle vinkler af«.

Det var også derfor, at Loft på et møde 13. september 2010 forsøgte at få fire berømte linjer (som nærmere er otte) skrevet ind i Kinnocks skatteafgørelse. De fire linjer er især interessante for kommissionen, som kulegraver læk og magtmisbrug, fordi den tidligere direktør i Skat København Erling Andersen og tidligere skattedirektør samme sted Lisbeth Rasmussen har fortalt, at de opfattede de fire linjer som en slet skjult reference til rygterne om, at Kinnock var homoseksuel. Loft forklarede i går, at linjerne blot skulle imødegå en kritik i pressen af, at Skat ikke gjorde sit arbejde godt nok.

»Jeg ville have fremhævet, at der havde fundet en meget, meget grundig, og skal vi sige alsidig, sagsbehandling sted,« sagde Loft.

De fire linjer lyder:
»Skat har sammenholdt de oplysninger, du og din repræsentant har indgivet, med de oplysninger Skat selv er i besiddelse af eller har indhentet fra tredjemand. Skat finder på denne baggrund at kunne verificere de afgivne oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet om jeres erhvervs- og familiemæssige forhold.«

Man skal nok være noget af »en blodhund« for at indlæse koblingen til homoseksualitet, som Peter Loft selv formulerede det. Men kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen, sammenholdt Lofts fire linjer med den offentliggjorte afgørelse, og det var her, at Peter Loft første gang kom i problemer. For vi ved, at det nærmest var magtpåliggende for Peter Loft at få de fire linjer med. Så meget at han ifølge andre vidner blev rasende i taxaen fra Københavns Lufthavn til Skatteministeriet på Christianshavn 16. september 2010, da han erfarede, at Skat København havde udeladt linjerne.

Budskabet var næsten ens

Det bemærkelsesværdige er, at den endelige afgørelse i forvejen indeholder stort set samme budskab som Lofts linjer:

»Skat har sammenholdt det materiale og de redegørelser, du og din repræsentant har indgivet, med de oplysninger Skat selv er i besiddelse af eller har indhentet. Skats undersøgelser har bestyrket de afgivne og foreliggende oplysninger.«

Så hvis det kun er slutningen om de »familiemæssige forhold«, der udgør forskellen, hvorfor var det så magtpåliggende at få de fire linjer med, borede udspørger Lars Kjeldsen i.

»Jeg ville gerne have det fremhævet samlet,« forsøgte Loft.Var de fire linjer en slet skjult huskekage til Kinnock (og Thorning), ville det naturligvis være et eklatant magtmisbrug, og det er derfor, kommissionen interesserer sig for linjerne.

»Hvorfor er det, du mener, at afgørelsen bliver bedre?,« fastholdt Kjeldsen.

Loft begyndte at bladre rundt i de forskellige versioner foran ham i vidneskranken.

»Min tanke var: Saml det – og skriv det tydeligt.«

»Men der er vel ingen forskel?«

»Ikke indholdsmæssigt, vel mere fremhævelsesmæssigt,« sagde Loft.

Da Kjeldsen foreholdt Loft, at andre vidner har fortalt, at Loft var vred i telefonen hele vejen fra lufthavnen, sagde Loft:

»Jeg kan ikke komme det nærmere.«Peter Loft blev pludselig smidt hjem fra Skatteministeriet i marts 2012 uden en præcis begrundelse. Da havde han siddet 18 år som øverste chef i Skatteministeriet, hvor han gjorde kometkarriere. På bare fem år avancerede han fra ministersekretær over kontorchef og afdelingschef til departementschef.

Under pres for anden gang

Mandag fortalte Loft også, at han op til folketingsvalget i 2011 blev kontaktet af BTs redaktionschef Simon Andersen, som vidste, at der lå et notat i skattesagen om, at Kinnock skulle være bi- eller homoseksuel. Loft forklarede, at han mødtes med Simon Andersen i Skovshoved, hvor han ifølge ham selv nægtede at svare på BTs viden om notatet. Efterfølgende holdt han møde med produktionsdirektør Steffen Normann Hansen og Skat Københavns direktør, Erling Andersen, og de tre blev enige om, at BT måtte referere til Lofts fire linjer, fortalte Peter Loft mandag.

Og så var det, at han kom under pres. For anden gang. For Loft havde lige fortalt, at sammenkædningen mellem de fire linjer og rygterne om Kinnock slet ikke blev italesat på mødet med Erling Andersen 13. september 2010, faktisk havde de slet ikke talt om rygterne på det møde. Og kommissionsmedlem, juraprofessor Niels Fenger – med hang til skarpe spørgsmål – ville vide, hvordan Andersen, Normann og Loft pludselig kom frem til, at BT måtte kende homorygtet fra de fire linjer, når skattecheferne aldrig selv havde diskuteret koblingen?

»Jeg tror, sammenkædningen skyldtes, at Simon Andersen har sagt til mig, at de var håndskrevne,« sagde Loft.

»Men hvis du aldrig har tænkt, at linjerne skulle have noget med rygterne at gøre, hvordan falder det jer så ind, at det skulle være de fire linjer?,« vedblev Fenger.

»Vel ud fra: Hvad skulle det ellers være?,« sagde Loft.