To døde efter brand på Christiania - politiet efterforsker som drab

En mand omkom i brand, en anden er død efter fald fra bygning på Christiania. Politiet efterforsker som drab.

En mand er natten til fredag fundet død i forbindelse med en brand i en lejlighed på fristaden Christiania i København. Desuden er en anden mand kommet til skade efter at være sprunget eller faldet ud fra lejligheden, der ligger på tredje sal på adressen Psyak 61 tæt på Pusher Street. Det oplyser Henrik Moll, vagtchef ved Københavns Politi.. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

En mand er natten til fredag fundet død i forbindelse med en brand i en lejlighed på fristaden Christiania i København. Fredag formiddag er en anden mand, der faldt fra en bygning, også død af sine kvæstelser.

Brandårsagen er stadig ukendt, men politiet mistænker, at der måske kan lægge en kriminel handling bag.

Sagen bliver nemlig efterforsket som drab, oplyser efterforskningsleder Thomas Juhl.

- Vi er ved at klarlægge omstændighederne. Vi har kriminalteknikere ude på stedet, og så er vi selvfølgelig også i gang med forhøringer - det har vi været hele natten.

- Vi efterforsker sagen som drab for nuværende tidspunkt. Nu skal vi så klarlægge, hvad der er hændt deroppe, siger efterforskningslederen.

/ritzau/