Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
To danskere er blevet frikendt for anklager om menneskesmugling på den græske ø Lesbos.
Det oplyser advokat Knud Foldschack, der repræsenterer den ene dansker - Mohammed El-Abbassi.
»Det er fantastisk, siger advokaten, der har overværet den græske retssag mandag.«
»Det er for dem personligt utroligt vigtigt. De har været under et stort pres. Derfor er der stor glæde, men det er også en stor glæde, at vi har fået en dom, som fastslår, at det er okay at hjælpe, hvis folk er i nød.«
Mohammed El-Abbassi var sammen med Salam Aldeen på den græske ø Lesbos. Her arbejdedede de for organisationen Team Humanity, som Salam Aldeen var med til at stifte i 2015.
En januarnat i 2016 sejlede de ud fra den græske ø Lesbos, da de havde fået nys om at en båd med flygtninge var ved at kæntre. Derfor sejlede de midt om natten ud for at hjælpe dem, har Mohammed El-Abbassi forklaret.
Han har fortalt, at de flere gange var i kontakt med den græske kystvagt, som ikke kom for at hjælpe. Efter noget tid fik de en melding om, at flygtningene var reddet af nogle andre, og de sejlede tilbage.
Det endte dog galt for dem, da de blev anholdt af kystvagten og sigtet for menneskesmugling. Efter nogle dage i fængsel blev de løsladt mod kaution - dog blev Salam Aldeen nægtet udrejse af Grækenland.
Foruden de to danskere var tre spanske brandmænd også tiltalt i sagen. De blev ligeledes frifundet, oplyser Foldschack.
/ritzau/