To danske sider af blodbadet i Syrien

For snart et halvt år siden satte Berlingske Mohammad Mahfoud og Sherin Khankan stævne for at diskutere borgerkrigen i Syrien. Nu spørger vi dem igen. Dansk Syrisk Forening, som Mohammad Mahfoud er formand for, udgør den Assad-venlige stemme i Danmark. Sherin Khankan og »Syrian Opposition in Denmark« ønsker Assad væltet om nødvendigt med militær indgriben.

For snart et halvt år siden talte Berlingske med Mohammad Mahfoud og Sherin Khankan, som er henholdsvis for og imod præsident, Bashar al-Assads styre i Syrien. Nu spørger vi dem igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

STØTTER ASSAD
Mohammad Mahfoud
er født i Syrien i 1965 og har flere familiemedlemmer i Syrien. Mohammad Mahfoud har boet i Danmark siden 1989

Hvad er din drøm for Syriens fremtid?

Vi støtter den nuværende regering. Hvis Bashar al-Assad skal væltes, skal det ske på en fredelig måde, nemlig når Syrien går til valg i 2014. Jeg kan i øjeblikket ikke pege på andre end Assad, og jeg mener, han kommer styrket ud af denne konflikt. Jeg har faktisk fra begyndelsen sagt, at han vil overleve konflikten. Jeg er jo selv syrer, så jeg ved, hvad syrerne ønsker. Hvis han overlever, vil han også få øget opbakning, fordi han står op imod Vesten. Jeg mener, at han vil stå som en helt i det syriske samfund, hvis USA angriber ham nu.

Kan Assad fortsætte, hvis det viser sig, at han har brugt kemiske våben?

Det er umuligt, at regeringen eller præsidenten er ansvarlig for det. Vi har lagt mærke til, at oppositionen har ønsket, at amerikanerne skal deltage i konflikten. Det går skidt for dem, og deres eneste håb er at få militær indgriben fra Vesten. Det er den eneste måde, de kan overleve på. Militæret har nu stor succes med at genbefri besatte områder og har slet ikke brug for kemiske våben. Nogle mener, at oppositionen ikke har adgang til kemiske våben. Det passer ikke. Tyrkiske medier skriver, at der er smuglet kemiske våben ind over den tyrkiske grænse.«

Hvad skulle være USA og Vestens interesse i at gribe ind i konflikten, mener du?

Amerikanerne vil gerne se et splittet Syrien, fordi det for dem er vigtigere at beskytte Israel. Amerikanerne og englænderne vil knægte Syrien, det er jeg overbevist om. Vesten har siden Israels oprettelse støttet og hjulpet Israel. Det drejer sig om magt, penge og olie i Mellemøsten. De kemiske våben har ikke noget med indgrebet at gøre, det er bare en undskyldning.

Hvem bærer ansvaret for konflikten?

Det gør de lande, som støtter ekstremisterne i Syrien: Saudi-Arabien, Qatar og Vesten. Jeg giver alle de lande skylden. Vesten fordi man ikke har forhindret ekstremister og militærtræning. Det er ikke ok, at unge fra Danmark tager til Syrien for at slå ihjel. Vi burde retsforfølge dem. Vi har taget part i denne konflikt og hjulpet med penge.

Hvad vil konsekvenserne være af et militært indgreb?

Jeg mener, at det vil starte en rigtig borgerkrig. Det er muligt, at vi får en meget langvarig krig, som i Libanon. Til sidst vil Syrien blive delt i flere stykker. Et militært indgreb vil kun gavne islamisterne. Al-Nusra er det stærkeste led, og de vil forsøge at få kontrol over Syrien. Det er det, de venter på. Så får al-Qaeda frit spil. De er meget aktive.

Hvor stor er risikoen for, at islamister overtager landet?

»Lige nu kan de ikke. Med Assad er der nul procents chance. Men hvis vi får et militært indgreb og militæret svækkes, så er der over 90 procents chance for, at Syrien bliver det nye Afghanistan«.

 

STØTTER OPPOSITIONEN
Sherin Khankan,
forfatter og cand.mag i religionssociologi og filosofi fra Københavns Universitet. Stifter af »Syrian Opposition in Denmark«. Hendes far er politisk flygtning fra Syrien, og hun har selv boet og studeret i Syrien.

Hvad er din drøm for Syriens fremtid?

Jeg drømmer om en sekulær syrisk demokratisk stat med plads til alle religioner og religiøse og etniske grupper. Her i Vesten er vi nødt til at forstå, at der skal findes et kompromis mellem tro og sekularisme i Syrien.

Hvad med de islamistiske grupper, som kæmper sammen med oprørerne. F.eks. al-Nusra Fronten?

I Vesten taler vi hele tiden om radikaliserede grupper, men for den syriske befolkning handler det om at overleve dag for dag. Selv om al-Nusra er radikale og ekstreme på nogle punkter, så er det dem, der beskytter civilbefolkningen i bestemte områder. Det er nemt nok at sidde i Danmark og kræve, at man tager fuldstændig afstand fra ekstreme kræfter, men for de civile i krigszonerne handler det om overlevelse.

Hvem bærer ansvaret for konflikten?

Det gør Asad-regimet. Da befolkningen gik på gaden i 2011 var det ikke med et krav om Assads afgang. Det var med et ønske om reformer – et oprør mod fattigdom, korruption og undertrykkelse. For mig er det stadig en gåde, hvorfor Assad ikke lyttede, men i stedet slog han hårdt ned på befolkningen med vold. Han tvang folket til at forsvare sig selv, og i dag står vi med blodbadet.

Så det er dit ønske, at han bliver væltet, men tror du rent faktisk, at det ender sådan?

Syrerne kræver jo hans afgang. Det gjorde de ikke i begyndelsen af konflikten, men det gør de nu. Der er ikke længere opbakning nok til Assad, men hans brutale regime er uhyggeligt resistent, så der er brug for hjælp udefra, hvis han skal væltes.

Så du ønsker et militært indgreb?

Jeg har hele tiden ønsket, at man bevæbnede de demokratiske, syriske oprørere. Nu er konflikten eskaleret så meget, at jeg bifalder, at USA, Storbritannien, Frankrig og andre intervenerer.

Med bomber?

Det er svært at sige. Jeg er splittet, ligesom de fleste syrere nok er det. Men jeg har hele tiden talt for, at vi er nødt til at intervenere i konflikten for eksempel ved hjælp af en flyveforbudszone eller ved at bevæbne oppositionen tilstrækkeligt.

Når man støtter oprørsstyrkerne, støtter man også de ekstreme religiøse og muligvis kræfter, som kan have al-Qaeda-forbindelser. Vinder ekstremisterne ikke ved at Vesten bomber Assad?

Det mener jeg ikke. Al-Nusra Fronten udgør stadig kun en lille minoritet i forhold til Den Frie Syriske Hær. Det er sandt, at oppositionen er broget, men størstedelen kæmper for et demokratisk Syrien uden Assad.

Men det er vel vigtigt, at Vesten gør sig helt klart, hvem vi støtter, inden vi griber ind militært?

Jeg forstår bekymringen. Men husk på, at størstedelen af den syriske befolkning ønsker en sekulær stat – ikke et kalifat eller en islamisk stat. Det vigtigste lige nu må være at få standset folkedrabet så hurtigt som muligt. Så må vi tage radikalserings-debatten bagefter. Jeg siger ikke, at dén debat er uvæsentlig, men lige nu må det have højere prioritet at redde liv.