Skal lederen af bandegrupperingen Loyal To Familia, den 31-årige pakistanske statsborger Shuaib Khan, der er født og opvokset i Danmark, udvises fra landet?
Det skal retssystemets øverste instans, Højesteret, tage stilling til, efter at Procesbevillingsnævnet har sagt god for at give anklagemyndigheden et tredje forsøg. Bådei byretten og landsretten undgik Shuaib Khan, udvisning i sagen om trusler mod en betjent.
Procesbevillingsævnet er ikke forpligtet til at begrunde beslutningen om at sende sagen i Højesteret - og gør det heller ikke.
Alligevel er der blandt iagttagere og sagens parter flere bud på, hvad der gør sagen mod Shuaib Khan til noget særligt eller endda principiel, som er et krav for at sager kan føres ved Højesteret.
Stor politisk bevågenhed
Shuaib Khans forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, er ikke overrasket over, at sagen ender i Højesteret. Og han har et klart bud på hvorfor.
»Egentlig burde man give dem direkte kæreadgang til Højesteret, for det er en formalitet for anklagemyndigheden at skulle forbi nævnet. Når der er meget stor politisk interesse for en sag, så har anklagemyndigheden en tendens til at ville føre den helt til Højesteret. Vi så det i sagen mod Levakovic,« siger han.
Michael Juul Eriksen peger i den forbindelse på, at politiet har efterforsket sagen mere end, hvad der ifølge forsvarsadvokaten er almindeligt for den slags sager.
»På alle måder har den her sag fået en anden behandling end andre sager. Det er jo ikke normalt, at man i en sag om udvisning laver efterforskning i Pakistan og henter 40 år gamle dokumenter for at belyse ting,« siger Michael Juul Eriksen:
»Efter min opfattelse siger det noget om, at det her system - som vi tror, er super objektivt, retfærdigt og velfungerende - at der altså er nogle ting, der ikke fungerer. Den politiske indblanding i sagerne syrer ned gennem systemet og påvirker det retssystem, vi har.«
Shuaib Khan er tidligere flere gange dømt for vold, herunder otte års fængsel for vold med døden til følge.
Principiel sag
Den aktuelle sag, der altså nu er endt i Højesteret, er ifølge Jonas Christoffersen, direktør ved Institut for Menneskerettigheder, særligt interessant, fordi det er et principielt spørgsmål, hvad der udløser en udvisning fra Danmark:
Skal en udvisning være båret af en aktuel dom for kriminalitet, eller skal summen af en persons tidligere domme vægte højere selv ved en mindre alvorlig lovovertrædelse?
»Landsretten dom siger på den ene side, at der i lyset af hans synderegister er en risiko for, at han vil begå meget alvorlig kriminalitet i fremtiden, og at han derfor principielt godt kunne udvises. Men på den anden side siger landsretten, at den aktuelle straf ikke er meget alvorlig og derfor ikke kan begrunde et indrejseforbud i seks år. Det er et principielt spørgsmål, om både udvisningen og indrejseforbudet skal vurderes på grundlag af den samlede kriminalitet,« siger Jonas Christoffersen.
Derudover giver nye toner fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ifølge Jonas Christoffersen større muligheder for de nationale retsinstansers fortolkning i sager om udvisning.
»Menneskerettighedsdomstolens sagde med en dom i efteråret 2017, at når en uafhængig national domstol - som eksempelvis Højesteret - har lavet en fornuftig afbalancering af alle relevante hensyn, så skal der være en meget god grund til det, før Menneskerettighedsdomstolen vil tilsidesætte den vurdering,« forklarer han.
Også hos Rigsadvokaten er vurderingen, at sagen er principiel. Som konstitueret rigsadvokat Jan Reckendorff sagde i forbindelse med anklagemyndighedens nederlag i landsretten:
»Højesteret bør have lejlighed til at tage stilling til, om denne sag er dråben, der får bægeret til at flyde over. Det skyldes, at sagen ikke handler om en enkelt lovovertrædelse. Den handler om en udenlandsk statsborger, der flere gange er dømt for alvorlig voldskriminalitet, men som alligevel fortsætter, selv når han er blevet betinget udvist og idømt langvarige fængselsstraffe.«
Rigsadvokaten har fredag ikke haft mulighed for at stille op til interview om hverken nævnets beslutning eller forsvarsadvokat Michael Juul Eriksens påstand om, at politisk pres har påvirket beslutningen om at forfølge sagen ved den øverste retsinstans.