Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Købmanden: Det er synd, at det bliver blæst op
Situationen i Tingbjerg er blevet markant bedre siden 2009, da der var store problemer i bydelen, forklarer Bent Kristensen, som er indehaver af købmandsbutikken EUROSPAR i området.
Livet i Tingbjerg er blevet markant bedre de seneste år. De kriminelle bander, som før styrede bydelen, er i stor stil forsvundet fra gadebilledet. Og nu kan beboerne i de gule murstensblokke i den nordvestlige udkant af København gå i fred på gaden uden frygt.
Sådan siger Bent Kristensen, der gennem otte år har ejet og drevet supermarkedet EUROSPAR i Tingbjerg. Det siger han efter en uge, hvor bydelen har været genstand for stor debat. For han kan slet ikke genkende billedet af, at de kriminelle styrer bydelen, som præsten i området og en socialarbejder sagde til Berlingske mandag. Eller at borgerne i bydelen er utrygge.
»Jeg troede, at det var en fem år gammel nyhed og kunne slet ikke genkende billedet. Jeg hører jo også fra mine kunder, at det bliver meget bedre herude. Vi har jo snakket meget om det i løbet af ugen. Kunderne siger, at det er noget pjat og er skuffede over debatten,« siger Bent Kristensen.
Men det har været utrygt at færdes i Tingbjerg. Da bandekrigen brød ud København i 2009 kunne det mærkes i bydelen, hvor biler blev brændt af og indbrud begået. I den periode havde købmanden i løbet af et år 47 skader, som han måtte melde til forsikringsselskabet. Det var dengang, siger Bent Kristensen, som selv har oplevet chikane.
Efter bøvl med en kunde i købmandsbutikken, der for tre år siden ikke ville betale for sine lottokuponer, skulle Bent Kristensen vidne i retten omkring episoden en mandag for omkring 14 måneder siden. Dagen før retsmødet vågnede han op til en besked skrevet på sin bil. Det var arabiske bogstaver, der ifølge Bent betød noget i retning af: »Pas dig selv«.
»Jeg tog det seriøst og meldte det til politiet. Nu har jeg været her i otte år, og det er aldrig sket for mig hverken før eller siden,« siger Bent Kristensen og konstaterer, at det er et markant forbedret Tingbjerg, han driver butik i.
Banderne er væk
»Nu kan man gå på gaden herude uden at tænke over, om der kan ske noget. Jeg var eksempelvis ude kl. halv fire i morges. Det ville jeg aldrig have gjort i 2009, for der var virkelig utrygt, og banderne var til stede. De er væk nu. Selvfølgelig er der nogle kriminelle herude, men det er langt færre nu. Det er dejligt,« siger Bent Kristensen.
Politiets statistikker viser, at kriminaliteten er dalende i Tingbjerg – til stor fornøjelse for politikerne på rådhuset, der efter problemerne i 2009 har iværksat en lang række initiativer for at højne trygheden. Præsten Ulrich Vogel mener dog, at der stadig er problemer. Efter han i mandagens Berlingske brød fem års tavshed omkring forholdene i Tingbjerg, blev der onsdag kastet en sten gennem en af ruderne i kirken.
Det er ikke en normal kultur i bydelen, forklarer Bent Christensen.»Jeg er aldrig blevet truet til at betale beskyttelsespenge eller noget i den dur. Jeg ved godt, at det er sket for en slagter for cirka tre år siden. Præsten lyver ikke på nogen måde, og han har garanteret ret i, hvad han siger. Det tvivler jeg sådan set ikke på. Men det er blevet blæst op, som om at det er det generelle billede nu. Sådan var det engang, og det er kun en meget lille del af det store billede i dag. Der har eksempelvis kun været ét indbrud i tre måneder,« siger Bent Kristensen og fortsætter:
»Hvis det er præsten mod mig, så har jeg 90 pct. ret, mens han har ti pct. ret. Det er i det forhold, problemerne er. Det kan godt være, at der kommer nogen i kirken, som har nogle dårlige oplevelser. Men jeg synes, at det er synd, at det bliver blæst op, når alt efterhånden går så godt«.
Socialpædagog flygtede fra Tingbjerg
Sidste år fik Mogens Kirk mulighed for at flytte til Tingbjerg. Efter tre måneder skyndte han sig væk.
Mogens Kirk blev advaret mod at flytte til Tingbjerg. Men han var sidste år både lettet over at få en god lejlighed i København og overbevist om, at det ikke kunne stå så slemt til i bydelen.
Den opfattelse ændrede sig hurtigt.
60-årige Mogens Kirk er uddannet socialpædagog og har de sidste seks år arbejdet på et herberg på Frederiksberg. Han er en såkaldt ressourceperson. Én af dem, som kommunen giver fortrinsret til lejligheder i områder, der gerne skal løftes.
Lejligheden havde Mogens Kirk brug for på grund af en skilsmisse. Især hans tidligere hustru advarede mod at flytte til Tingbjerg. Gennem sin profession har hun en stor berøringsflade blandt beboerne i Tingbjerg, som hun byggede advarslen på.
Kirk forhørte sig selv blandt beboere i området, om hvordan der egentlig var.
»Sjovt nok fik jeg fornemmelsen af, at alle, som udtalte sig positivt om området, gjorde det ud fra statistik. Men det billede passede bare ikke. Både om natten og i dagstimerne var det hamrende utrygt at gå derude,« fortæller Mogens Kirk.
»Jeg har også prøvet at reflektere over, hvad der gjorde mig utryg: Var det indvandrerne? Nej, de gjorde mig intet. Var det skodderne for vinduerne? Ja. Var det, fordi jeg ind i mellem så containere, som var nedbrændt? Ja. Men det værste var næsten, at alle prøvede at bilde mig ind, at det gik godt.«
1. januar 2013 overtog Mogens Kirk en af Tingbjergs 2.200 lejligheder. Tre måneder efter fik han nok. En eftermiddag blev han ringet op af politiet, som stod i hans lejlighed og bad ham komme hjem og tjekke, om noget var forsvundet. Der havde været indbrud. Døren var blevet sparket ind. Væk var pas, penge og PC.
Tingbjerg på godt og ondt
Forholdene i Tingbjerg har denne uge været debatteret, efter Ulrich Vogel, præst i Tingbjerg Kirke, og andre har beskrevet deres oplevelser af, at kriminelle fylder for meget i området, mens politiet fylder for lidt.
Omvendt har kommunen og politiet beskrevet en bydel i bedring og afvist eksempler som forældede eller forkerte. F.eks. har en beboer hævdet, at en lastvogn med tyvekoster morgen efter morgen holdt nede ved mosen uden reaktion fra politiet. Men det er blevet faktisk undersøgt, og der har været tale om en nødhjælpsindsamling.
Politiets og kommunens statistikker tegner også billedet af en bydel i fremgang: Der anmeldes f.eks. mindre kriminalitet, og andelen af beboere, som står uden for arbejdsmarkedet, falder. Mange beboere i Tingbjerg stejler også over den aktuelle debat og føler, at den tegner et skræmmebillede, som de ikke kan genkende.
Alligevel har personer, som bor, har boet eller har pårørende i bydelen gennem ugen beskrevet problemer i området. Samme dag, som indbruddet fandt sted, tog Mogens Kirk de mest nødvendige ting og flyttede.
»Jeg lukkede døren bag mig, forlod området og vil ikke sætte mine ben dér igen,« forklarer Mogens Kirk.
Synes du, Ulrich Vogel maler et skræmmebillede af Tingbjerg?
»Nej, det gør han i mine øjne ikke. Han er meget præcis, synes jeg. Han forsøger jo bare at hjælpe sårbare mennesker i området. Det er halvandet år siden, jeg flyttede fra Tingbjerg, og jeg er stadig meget berørt af det. Jeg kan i princippet være ligeglad, men det er jeg bare ikke,« siger Mogens Kirk og fortsætter:
»Jeg kan heller ikke forstå, at myndighederne bevilliger en masse penge til området, men tilsyneladende lukker øjnene for problemerne. Jeg synes, det er fremragende, at debatten kommer nu.«