Tjernobyl - en vanvittig fejl

Den værste ulykke på et atomkraftværk nogensinde fandt sted på Tjernobylværket. Men det skyldtes først og fremmest menneskelige fejl.

To gange er det gået rigtigt galt på atomkraftværker. Tremile-halvøen i USA i 1979 og Tjernobyl i 1986. I det sidste tilfælde blev konsekvenserne fatale. Men omstændighederne var så specielle, at det er usandsynligt, at det samme kan ske igen, vurderer eksperter.

På Tremile-halvøen nedsmeltede reaktoren, men heldigvis virkede den kappe, som skal beskytte omgivelserne mod udslip. Så belastningen af omgivelserne var minimal.

I Tjernobyl udviklede det sig til en katastrofe. En katastrofe i et i forvejen ustabilt a-kraftværk, som også havde ustabile medarbejdere, der stort set formåede, at trykke på alle de knapper, man ikke må trykke på.

»Tjernobyl var en vanvittig fejlbetjening af et atomkraftværk. Selv dem, der skriver dommedagsbøger, ville ikke drømme om, at nogen kunne være så vanvittige. Man slog bare sikkerhedssystemerne fra,« siger civilingeniør Poul Erik Nystrup, Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen.

»Ting kan gå galt«
Det var under et forsøg, hvor man ville finde ud af, om man kunne bruge overskydende energi i turbinerne til at holde kølevandspumperne i gang, indtil der kom strøm fra reservedieselmotorerne.

Undervejs i forsøget mistede man kontrollen over reaktoren, hvilket var til at forudse, fordi den type reaktorer, netop er svære at styre, når man sænker kapaciteten. For at gøre ondt værre blev en række andre sikkerhedsforstaltninger overtrådt, og så blev aktiviteten i reaktoren mere end 100 gange det, den var bygget til. Der var kun sekunder til et par kraftige eksplosioner fik cementlåget over reaktoren til at lette og masser af radioaktivt materiale røg ud i luften. Låget landede overpå den brændende reaktor.

Der findes stadig reaktorer af Tjernobyl-slagsen i de tidligere Sovjet-lande, men de anses ikke for helt så farlige mere, fordi der siden er blevet tilføjet en række sikkerhedssystemer.

»Den type reaktor fra Tjernobyl har man aldrig brugt i Vesten. Der er stadig nogle tilbage af dem, men sikkerheden er blevet forbedret, så de ikke længere er så ustabile som de var,« siger seniorforsker Erik Nonbøl, Forskningscenter Risø.

Svenske atomkraftværker anses for at være noget mere sikre og først og fremmest er sikkerheds-systemerne og processerne bedre.

»Ting kan gå galt på et atomkraftværk, og det kan ske meget hurtigt, derfor er det nødvendigt, at vi kan reagere straks,« siger Poul Erik Nystrup.