TJEK: Dækmønster afgørende for DIN sikkerhed

Dæk er noget vi sparker til. Men det kan godt betale at kigge nærmere på mønsteret i ny og næ. For dækkene er den eneste kontakt bilen har med vejen. Og hvis ikke de står ordentligt fast, så er det lige meget hvor mange avancerede sikkerhedssystemer bilen kan prale med. Så har du nemlig ingen kontrol over bilen. Loven siger, at du skal have mindst 1, 6 mm mønster i dækkene. Vi anbefaler 3 mm på sommerdæk og 4 mm på vinterdæk. For optimalt vejgreb i al slags vejr. Du tjekker mønsterdybden ved at se efter de slidklodser, der sidder nede i mellemrummene på dækkene. Hvis mønsteret er slidt helt ned til slidklodserne, så flirter dækkene med den forkerte side af loven. Men slidklodserne hjælper dig ikke, hvis du gerne vil have de 3-4 mm. Vi anbefaler. Se vores video, hvor vi viser dig, hvordan du tjekker mønsteret på dit dæk, og forklarer hvad der sker, hvis IKKE dit dækmønster er i orden.