Tisvilde Hegn - sandskabt

Læs mere
Fold sammen

Tisvilde Hegn er et forunderligt resultat at naturens og menneskets kræfter.

Oprindelig er store dele af området hævet havbund, hvor bønder frem til 1500-tallet forsøgte at dyrke jorden. Men gradvist tog sandet over.

Mange forsøg på at stoppe sandflugten slog fejl, og først da en særdeles hårdhændet, men handlekraftig tysker, Johan Ulrich Røhl, fik overdraget ansvaret, skete der noget.

Der blev kørt læssevis af tang fra stranden og lagt på sandet for at bevare fugten, der blev gravet omfattende grøftesystemer, og der blev plantet marehalm, for at holde på det hele.

Hr. Røhl kunne nok tilskrives æren for at stoppe sandflugten, men da en kommission gennemgik hans hårdhændede embedsførelse, blev han fyret.

Nu hvor sandflugten var standset, kunne man gå i gang med at plante træer. Omkring år 1800 satte man de første skovfyr, som stadig i dag kan ses i troldeskoven.

Tisvilde Hegn har over en halv mio. gæster om året. Bare på en enkelt sommerdag kan skoven have besøg af over 10.000 badegæster