Tiltalte kan nu få prøvet deres skyld to gange

I morgen træder nævningereformen i kraft, hvilket indebærer de mest gennemgående ændringer i nævningesystemet siden 30’erne. Formålet er at sikre og forbedre retssikkerheden, men kritiske røster mener, at reformen svækker lægdommernes indflydelse.

Er en person tiltalt for alvorlig kriminalitet og siger nævningene »skyldig«, så er der i dag intet at gøre. Afgørelsen er endegyldig og kan ikke ankes.

Men fra i morgen ser situationen anderledes ud – nævningereformen træder nemlig i kraft ved årsskiftet og indebærer en række omfattende ændringer af, hvordan nævninge – altså almindelige danskere – er med til at afgøre skæbnen for personerne på anklagebænkene i de alvorlige straffesager. Og fremover kan de dømte få prøvet deres sag to gange.

Den nuværende manglende mulighed for at anke skyldsspørgsmålet var et af de afgørende argumenter for at reformere nævningesystemet, forklarer juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen, der er medlem af Retsplejerådet.

»Ifølge menneskerettighedskonventioner er der en generel pligt til at sikre, at man kan anke bevisspørgsmålet. Det har vi herhjemme taget forbehold for, og det har ikke set så pænt ud,« siger han og tilføjer, at den sidste ændring af nævningesystemet af samme omfattende kaliber skete i 30erne, da nævningenes hverv blev udvidet, så de ikke kun afgjorde skyldsspørgsmålet, men også deltog i udmålingen af straf.

Ifølge Gorm Toftegaard Nielsen sikres retssikkerheden desuden ved, at de tiltalte fremover skal have en begrundelse for, hvorfor de bliver dømt. Det er samtidig med til at gøre det danske system langt mere tidssvarende.

»Tilbage i 1100-tallet, da nævningesystemet blev opfundet, gjorde det nok ikke noget, men i dag er det jo utroligt, at man kan sætte folk i fængsel på livstid, uden at de får en begrundelse for, hvorfor man mener, at de er skyldige,« forklarer han.

Men spørgsmålet er, om de kommende begrundelser kommer til at have nogen værdi – eller om de ender som generelle formuleringer, der er mere form end indhold, lyder det fra juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet.

»Medmindre man kommer ind på en anden begrundelseskultur, så tror jeg ikke, det bliver anderledes end andre begrundelser i straffesager, det vil sige ofte meget sporadiske,« forklarer Eva Smith.

Hendes største bekymring over den kommende reform handler imidlertid om, at nævningene – de almindelige borgere – fremover skal afgøre, om en person er skyldig eller uskyldig, sammen med de juridiske dommere, og ikke som nu alene.

»Jeg mener ikke, det kan være anderledes, end at de juridiske dommere kommer til at dominere. Som nævning sidder man måske i retten for første gang, og så vil man da rette sig efter juristerne, der måske har været dommere i tyve år. Det er sådan set et tab for demokratiet, for det betyder, at den læge indflydelse bliver mindre,« vurderer juraprofessoren.

Grundlovsstridigt?
Hun anser det desuden for at være på kant med Grundloven, hvor der står, at nævninge skal medvirke i det danske retssystem – men ifølge Eva Smith betyder ændringen, at vi reelt ikke kommer til at have nævninge i dansk ret, men at nævningesystemet egentlig ender som et domsmandssystem, som vi kender det fra de almindelige sager i byretterne.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er af en helt anden opfattelse – han finder ikke ændringen problematisk i forhold til Grundloven, men anser den kommende fællesvotering for en styrkelse af både lægdommersystemet og retssikkerheden.

»Vi får en balance og et samspil. Juristerne bidrager med deres lovkundskab og erfaring. Lægdommerne bidrager med friske synspunkter samt forbindelse til hverdagslivet i forskellige samfundslag,« siger han.

Samtidig fremhæver han, at skyldsspørgsmålet fremover kan vurderes med flere nuancer end i dag, hvor nævningene kun kan svare ja eller nej til de spørgsmål, som anklagemyndigheden på forhånd stiller om tiltaltes skyld.