Tiltalt for at bedøve voldtægtsoffer

Politiet mener nu at have tilstrækkeligt med beviser til at kunne tiltale en 18-årig mand for et såkaldt drugrape under en bytur i København.

Københavns Politi har nu tiltalt en 18-årig mand for at have bedøvet og voldtaget jævnaldrende kvinde under en bytur i København.

Fænomenet har fået navnet drugrape.

Selv om der jævnligt kommer fra forklaringer fra unge kvinder om, at de er blevet bedøvet, før nogle forgreb sig på dem, er det relativt sjældent, at der rejses tiltale i disse sager. Men den unge kvinde er blevet undersøgt retskemisk, og resultatet støtter altså politiets mistanke om, at hun blev bedøvet, da hun var i byen få dage før juleaften sidste år.

Det skulle angiveligt være stoffet flunitrazepam, som gerningsmanden brugte til at slå sit offer ud med.

/ritzau/