Tilstrømning til Tisvilde får lokale til at frygte coronaspredning: »Du skal ikke røre damen, Aia«

I Tisvildeleje er det »lidt dysfunktionelle« forhold mellem byens faste beboere og sommerhusejerne kommet på prøve. Når »københavnerne« søger eksil nordpå, frygter de lokale, at smitten spredes, og der er uenighed om, hvem der har ret til at færdes i strandbyen og hvordan.

Louise Warberg Hækkerup tog i sommerhus i Tisvilde som følge af regeringens tiltag om at lukke Danmark ned. Hun er nu en af »de københavnere«, som nogle helårsbeboere er bange for kan lægge et stort pres på byens ressourcer. Mads Joakim Rimer Rasmussen

Toårige Aia rækker sin hånd ud ad vinduet og strækker sin pegefinger.

»Du skal ikke røre damen, Aia,« siger Mie Baltzer.