Tillidsmand skuffet over TV2-direktør

TV2's tillidsmand beklager direktørs exit. Han mener dog, at stationen er gearet til at klare sig uden tv-direktøren, der har sat mange ny projekter i søen.

TV2's direktør Per Mikael Jensen tænker for meget på sin karriere, når han springer til topjob i avisverdenen. TV2's tillidsmand Lennart Steen ærgerlig over tv-bossens afgang.

- Det er skuffende, at han forlader det så hurtigt. At han for egne ambitioners skyld pisker videre, siger tillidsmand på TV2 Lennart Sten, der var meget overrasket over tv-direktørens exit.

Per Mikael Jensen har sat mange nye projekter i søen som TV2 News, TV2 Sport og TV2 Radio, men Lennart Steen frygter ikke, at projekterne nu smuldrer.

- Der sidder ansvarlige leder over alt i organisationen. Hvert enkelt projekt, der er sat i gang er der en ansvarlig leder for, så det er ikke sådan, at der er en masse løse ender, siger Lennart Steen.

Han håber dog på en ny boss, som bliver lidt længere. Per Mikael Jensen blev ansat 1. maj sidste år.

/ritzau/