Tildækningsforbuddet er blevet overtrådt 60 gange på to år, og langtfra alle skyldes burka eller niqab: »Det handler ikke om tal. Det handler om principper«

Det omdiskuterede tildækningsforbud populært kaldet »burkaforbuddet« trådte i kraft 1. august 2018, og gennem de seneste to år har politiet rejst sigtelser 60 gange. Mindst 17 sigtelser omhandlede dog andet end burka og niqab, mens de samme personer også går igen flere gange.

»Det er afgørende, at vi står ved, at alle er lige i Danmark, og derfor mener jeg stadig, at burkaloven var nødvendig at indføre. For mig er det et fuldstændig principielt spørgsmål,« siger Inger Støjberg om burkaloven, som blev indført for to år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW KELLY/Reuters/Ritzau Scanpix

Fjerner man sit ansigt, fjerner man sig fra samfundet.

Det var den tidligere VLAK-regerings forklaring på, hvorfor niqabber og burkaer ikke er »forenelig med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for vores fællesskab«, og at det dermed var nødvendigt at indføre et forbud, som det fremgik af Justitsministeriets udspil fra februar 2018.

Lørdag er det to år siden, at det såkaldte tildækningsforbud populært kaldet »burkaforbuddet« trådte i kraft efter stor debat på Christiansborg og ude i samfundet.

Siden da har der været langt mellem sigtelserne for at bryde tildækningsforbuddet i det offentlige rum, og der er rejst i alt 60 sigtelser gennem de seneste to år.

21 indenfor de seneste 12 måneder og 39 i løbet af lovens første leveår. 22 af dem skyldtes niqab og burka, mens de resterende 17 omhandlede anden maskering.

Antallet af sigtelser i forbindelse med overtrædelse af tildækningsforbuddet har tidligere været oppe at vende, og sidste år satte Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, spørgsmålstegn ved, om politi og myndigheder tog opgaven med at håndhæve forbuddet tilstrækkeligt alvorligt.

Ifølge Peter Skaarup lød antallet af sigtelser det første år »bestemt ikke af meget«, og han mente, at udfordringen med burka og niqab i Danmark var væsentlig større, end tallene gav anledning til at tro.

Inger Støjberg, næstformand (V)

»I Danmark er piger, drenge, mænd og kvinder lige meget værd, og derfor skal kvinder ikke gemmes væk under niqabber.«


I dag mener han, at de i alt 60 sigtelser er udtryk for, at forbuddet har været en »succes«, fordi det måske har været medvirkende til, at »færre islamister har slået sig ned i Danmark«, og Peter Skaarup holder fast i, at loven var nødvendig at indføre, selv om den kun har ført til 60 sigtelser. Han så dog gerne, at forbuddet blev håndhævet mere konsekvent, end han tror, det er tilfældet nu.

»For DF er det helt principielt, at vi lever i et samfund, hvor vi kan se hinandens ansigter. Vi ønsker ikke et islamisk samfund, hvor kvinder gøres identitetsløse og fremstår som andenrangsborgere,« siger Peter Skaarup.

Venstres Inger Støjberg, der var integrationsminister, da loven blev indført, synes, at tallene fra Rigspolitiet ser »rigtig fine ud«.

»I Danmark er piger, drenge, mænd og kvinder lige meget værd, og derfor skal kvinder ikke gemmes væk under niqabber. Det er afgørende, at vi står ved, at alle er lige i Danmark, og derfor mener jeg stadig, at burkaloven var nødvendig at indføre. For mig er det et fuldstændig principielt spørgsmål,« siger Inger Støjberg.

Der er kun rejst 60 sigtelser?

»For mig handler det ikke om tal. Det handler om principper. Ene og alene princippet om, hvad det er for et land, Danmark skal være. Og Danmark skal være et land, hvor der er ligestilling mellem kønnene. Niqab er det mest kvindeundertrykkende symbol, man kan forestille sig, og det skal vi ikke have i det offentlige rum. Piger skal vide, at de er lige så meget værd som drenge,« siger Inger Støjberg.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup holder fast i, at det var nødvendigt at indføre tildækningsforbuddet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Ingen ved, hvor mange det handler om

Men hvor mange kvinder bærer egentligt niqab og burka i Danmark?

Spørgsmålet er svært at besvare, for der findes ingen præcise tal for det. I 2010 forsøgte den daværende VK-regering med hjælp fra Aarhus Universitet at undersøge, hvor mange kvinder der bærer niqab og burka, og det førte til den såkaldte »Burkarapport«.

Rapporten fokuserede på de største byer i Danmark og baserede sig næsten udelukkende på skøn fra kilder med kendskab til muslimske miljøer. I Odense mente man, der var mellem fem og syv »niqabier«, som er betegnelse for personer, der bærer niqab, og i Aarhus lå tallet mellem ti og 20.

I København var det endnu sværere at vurdere grundet hovedstadens større og mere forskelligartede muslimske miljøer, men her lød skønnet på mellem 20 og 25 »niqabier«, og det er beregnet ud fra en optælling, der blev foretaget i forbindelse med fejringen af Eid.

Inden tildækningsforbuddet trådte i kraft 1. august 2018 var der allerede regler mod beklædning, som skjuler ansigtet i kraft af straffelovens paragraf 134 b, hvor der står, at det er forbudt helt eller delvist at tildække sit ansigt i forbindelse med møder, forsamlinger eller lignende på offentlige steder.

Inger Støjberg fra Venstre mener ikke, at tildækningsforbuddets relevans skal måles i antallet af sigtelser. Det er nemlig det principielle i loven, som hun lægger vægt på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Samme person sigtet flere gange

Inden tildækningsforbuddet trådte i kraft for to år siden, var et af de centrale spørgsmål i debatten, hvordan politiet ville håndhæve loven.

Rigspolitiet udarbejdede i den forbindelse en vejledning i form af et såkaldt actioncard, hvor der blandt andet stod, at det er op til den enkelte betjent at bedømme, om ansigtet anses for at være skjult.

Hvis politiet mistænker, at den pågældende person er underlagt social kontrol, skal betjenten vurdere, om der er grundlag for efterforskning. Hvis betjentene finder det nødvendigt, kan den tildækkede person også tilbageholdes. Derudover kan politiet påbyde vedkommende at fjerne beklædningsgenstanden, der dækker ansigtet, eller påbyde at de skal fjerne sig fra det offentlige rum.

Overtrædelse af tildækningsforbuddet straffes i førstegangstilfælde med en bøde på 1.000 kr. I andengangstilfælde lyder bøden som udgangspunkt på 2.000 kr. og i tredjegangstilfælde på 5.000 kr. Overtrædes tildækningsforbuddet fire gange, er bøden som udgangspunkt 10.000 kr.

Ud fra de tal, som Rigspolitiet har oplyst til Berlingske, vides det ikke, hvor mange mennesker der er involveret i de i alt 60 sigtelser, der har været gennem de seneste to år.

Det er dog sikkert, at der et år efter, at tildækningsforbuddet trådte i kraft, var én person, der blev sigtet tre gange, mens tre personer hver især blev sigtet to gange, og 30 personer er blevet sigtet én gang.

Respektløst over for det danske samfund

Venstres Inger Støjberg siger i dag, at de 60 sigtelser viser, at der er en grund til, at forbuddet eksisterer.

»Det viser mig, at det er helt afgørende, at vi har den her lovgivning,« siger hun.

Samme holdning deler Mette Abildgaard, politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti. Hun er tilfreds med, at de, der ikke har overholdt loven, er blevet straffet for det.

»Vores mål var, at der skulle være så få sigtelser som overhovedet muligt forstået på den måde, at vi håbede, at forbuddet ville føre til en adfærdsændring. Vi håbede jo, at det ville få færre til at bruge beklædningen, så det var aldrig et mål i sig selv, at der skulle være mange sigtelser. Målet var, at kvinderne kunne få mere frihed i det offentlige rum,« siger Mette Abildgaard.

Det Konservative Folkepartis politiske ordfører siger, at lovændringen også var vigtig for partiet, fordi det var »et enormt vigtigt signal« om, hvilke værdier Danmark står for.

»Man skal have lov til at ytre sin kritik og uenighed, men man skal ikke gøre det ved at overtræde loven. Jeg synes, det er respektløst over for det danske samfund og den lovgivning, der er lavet,« siger Mette Abildgaard.