Tilbagetrækning i sidste øjeblik

De kontante omkostninger til krigen i Irak har oversteget to milliarder kroner. Men Danmark undgår større skade på den sikkerhedspolitiske troværdighed, mener forsker.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danmark undgår større tab på den sikkerhedspolitiske troværdigheds konto ved at trække soldaterne ud nu. Men tilbagetrækningen er tæt på sidste udkald, mener souschefen ved Dansk Institut for Militære Studier på Forsvarsakademiet, orlogskaptajn Kenneth Ø. Buhl.

»Man kan altid diskutere måneder, men tidspunktet er det rigtige, og vi havde ikke noget valg. Nu satser vi i stedet tropperne på Afghanistan, hvor man så håber på at få succes. Tankegangen er, at det er bedre at stå med en tabt krig i Irak og en vundet krig i Afghanistan end med to tabte krige,« siger Kenneth Buhl.

Som orlogskaptajn og med en militærjuridisk uddannelse i bagagen har Kenneth Buhl selv oplevet dagligdagen som udsendt i Irak i 2004. Han tror, at mange almindelige borgere i Basra-området frygter at blive svigtet og overladt til et voldshelvede, når først danskerne og siden briterne er væk.

»Men den politiske realitet er, at vi ikke kunne blive meget længere. Selv om FNs generalsekretær forleden appellerede til ikke at forlade irakerne for hurtigt, så har verdensopinionen indset, at Irak er tabt,« siger Kenneth Buhl.

Han mener, at Danmark har forståelse i Washington for beslutningen om at trække sig ud nu, hvorimod briterne næppe er begejstrede for at skulle fylde hullet ud efter danskerne, indtil briterne selv rejser.

Krigens økonomiske pris beløber sig til mere end to milliarder kroner. Forsvarets ekstraomkostninger fra 2003 til 2007 beløber sig ifølge et svar til Folketinget til 1,6 milliarder kroner, og ifølge chefen for Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, lyder Irak-budgettet for i år på 336 millioner kroner, altså i alt knap to milliarder. Dertil kommer voldsomt slid på de mange hundrede militære køretøjer, som forsvaret har medbragt til Irak. Hvor eksempelvis en pansret mandskabsvogn til 30 millioner kr. i Danmark holder i 30 år, holder den kun den halve tid, når den kører i Irak eller Afghanistan. Fire år i Irak er det samme som otte års normalt slid, siger viceadmiralen. Forsvaret er ved at indføre nye regnskabsprincipper, som indregner materielsliddet, og som dermed giver et mere sandt billedet af omkostningerne. Udenrigsministeriets udgifter til genopbygning er hidtil på godt 400 millioner kroner.

De menneskelige tab
Men krigen har også kostet menneskelige tab. Syv døde og 19 sårede og et ukendt antal irakere. Dertil de psykiske påvirkninger, som mange af soldaterne er vendt hjem med, og som forsvaret er meget bevidst om.

»Vi har ikke haft svært ved at rekruttere soldater til Irak, men vi har mange, både officerer og stampersonel, som vi har svært ved at holde på, når de skal udsendes tredje eller fjerde gang. Så bliver prisen for høj for nogle,« siger Tim Sloth Jørgensen.

Men Irak har ikke kun været negativt. Mange soldater er vendt hjem med en følelse af, at de har gjort en indsats, og forsvaret som helhed er som professionel organisation blevet dygtigere til at operere i fjendtlige områder og under vanskelige klimatiske og geografiske forhold.

»Som forsvar er vi bedre, end da vi startede i Irak,« siger Tim Sloth Jørgensen.