Til skægfest i velfærdsparadis

Læs mere
Fold sammen

Hvem kan egentlig lide at betale skat? Ja, det kan danskerne da, et klart flertal af dem i hvert fald, viser den ene undersøgelse efter den anden. Måske er det kun mig, men jeg sidder altid med en nagende fornemmelse af, at det måske – kun måske, selvfølgelig – især er dem, der ikke betaler så meget i skat, der bedst kan lide princippet. Bevares, alle vil vi da gerne have et velfærdssamfund, og dummere er man vel heller ikke, end man godt kan se, at det koster, men derfra til at kunne lide at betale skat ...

Facebook og Apple er i hvert fald ikke for vilde med det der skatteværk, og det samme gælder en række ret rige mennesker verden over, forstod man på denne uges store skattely-historie, hvor journalister verden over havde gravet sig ned i 13 millioner lækkede dokumenter for at nå frem til, at der er nogen af de rige, der prøver at slippe billigst muligt.

Måske ikke vildt overraskende, men der var da nogle sjove nogen imellem. Dronning Elisabeth II viser for eksempel, hvor meget hun tænker på det yderste af det forenede kongerige og lægger da gerne en solid sjat pund på Cayman­øerne. Og Bono, den hellige U2-forsanger, kan jo godt lide at betale skat og var selvfølgelig rystet over, at hans navn dukkede op. En irsk rocksanger, der via et maltesisk selskab investerer i et litauisk butikscenter – at det skulle have noget skattetænkning at gøre, det kom virkelig bag på Skt. Bono.

Det samme gjaldt en anden hellighed, den canadiske Justin Trudeau, hvor en af de nærmeste rådgivere havde fingrene godt nede i skattelykrukken, mens det vel egentligt var mindre opsigtsvækkende, at Trumps handelsminister sejler gas for Putin, som papirerne viste.

Paradise papers var fællesbetegnelsen for afsløringerne – hvorfor paradis, nu skulle trækkes ind i det, fremgår ikke helt klart, men det er nok noget med at vise bagsiden af paradis – hvor de rige hygger sig i de solbeskinnede skattefrie lande, mens vi andre går rundt i novembermørket og betaler vores skat. Med glæde selvfølgelig, de fleste af os da.

En, der aldrig har været for vild med alt det skat, er Liberal Alliances Ole Birk Olesen, der i dag er transportminister og derfor har skubbet de synspunkter lidt i venteposition. I denne uge vendte ministeren rollerne om og gik i kødet på journaliststanden – nærmere bestemt TV 2-analytikeren Michael Kristiansen, der har analyseret sig frem til, at Birken er komplet uduelig som minister.

Men samtidig med, at Kristiansen er uvildig analytiker, bliver han også betalt for at lobbye mod Femern-forbindelsen og er godt sur over, at Birk Olesen ikke gider mødes med ham, mener ministeren. Pjat – de to ting har ingenting med hinanden at gøre, svarer TV 2-analytikeren, meeeen – er det ikke det, de plejer at sige, politikerne?

TV 2 fik dog hurtigt større problemer, da de tabte en sag i EU. Ingen ved vist helt, hvad den handler om, men den kan koste milliarder for stationen, ja, ligefrem koste den livet, lød det fra en dommedagsagtig ekspert – og ikke en af dem fra TV3 – og hvad skal der så blive af »Vild med Dans« og Jens Gaardbo? Med EUs tempo kan begge dog nå at blive pensioneret længe før næste runde i sagen.

Nå, men der er jo også valg til regionsrådene lige om lidt. Det var der nok en del læsere, der et øjeblik havde glemt, men så er det godt, at vi har Dansk Folkeparti. Nærmere bestemt Pia Kjærsgaards mand, der denne uge sprang ud som Hr. Skæg – eller nærmere Hr. Skægløs. Henrik Thorup, som han hedder, stiller op til regionsrådet i hovedstaden og mener, at store skæg på hospitalerne skal forbydes. Ikke fordi de er uhygiejniske, men fordi der nok er en muslim inde bag.

Umiddelbart tænker man, at det er den slags forslag, der gør det svært for RokokoPosten at opdigte endnu mere usandsynlige politiske historier, men det har da om ikke andet sat gang i festen på de sociale medier, hvor mistænkeligt religiøse skæg på stribe er lagt ud til almindelig morskab. Fra julemanden over Grundtvig til Stauning bidrager til skægfesten, men det synes jeg nu egentlig ikke er et argument mod den gode Thorups synspunkter.

Jeg vil da personligt nødig opereres af julemanden, og jeg tror heller ikke, Stauning vil passe ind på nutidens hospitaler. Bare cigaren vil nok blive set som upassende i et moderne super­sygehus.

Men skægfest blev til skægpest for Henrik Thorup, der endte med at bakke ud af forslaget om forbud. Men da havde han så også fået omtale som ingen anden regionspolitiker, og man kunne måske tænke sig, at DFeren har lært noget af ugens jubilar.

For hiphip – nu er det et år siden, Donald Trump rystede eliten og verdensordenen og blev valgt til USAs præsident, og i den anledning havde de fleste medier genbesøgt Trumpland – den yderste plovfure af det amerikanske samfund med rodeos og maskuline værdier, og her var konklusionen rimeligt klar. The Donald har stadig opbakning. Tweetene kunne de måske godt undvære, men her stod Twitter selv klar med en decideret jubilæumsgave til Trump. Fremover må man bruge 280 tegn i et tweet – dobbelt så mange som før. Som komikeren Stephen Colbert skriver – i et tweet: »Og med ét slag fordobler Twitter kompleksiteten i vores lands udenrigspolitik.«

Samtidig varslede Trump på Twitter nye slag for at nedsætte skatten – for meget kan man sige om den frie verdens førstemand og hans følgere – de har aldrig ladet som om, de ku’ lide at betale skat.